George Vernadsky: The Tsardom of Moscow, 1547-1682. A History of Russia. Vol. V: Part 1-2. New Haven and London, Yale University Press, 1969. xviii + 873 s. Kort. 180 sh.

Den nu 84-årige George Vernadsky har udsendt endnu et bind af sin store Ruslandshistorie, hvis første bind udkom i 1943. Vernadsky forlod Rusland under revolutionen og var i årene 1927-56 professor i russisk historie ved Yale universitetet. Han har en meget omfattende produktion bag sig med hovedvægten indenfor den ældre russiske historie, men af forskning i den nyere tids historie er der dog grund til at fremhæve hans biografi af Bohdan Khmielnitsky fra 1941 og flere afhandlinger om Rusland under den store forvirringens tid (Smuta) 1605-18 og om den russiske østekspansion i det 17. årh.

Det foreliggende værk er egentlig den første store fremstilling af Ruslands historie i det 16. og 17. årh. på et vestligt sprog, og alene af den grund må den bydes velkommen. Og det er tilmed en meget velskrevet bog, hvor mange af kapitlerne minder om en klassisk russisk roman med et væld af personer og fyldt med dramatiske og blodige begivenheder.

Det kan dog ikke nægtes, at værket repræsenterer en form for historieskrivning, der ellers de fleste steder blev forladt for 50 år siden. Vernadsky interesserer sig helt overvejende for den politiske historie, herunder institutionernes og kirkens struktur og udvikling. Dette er selvfølgelig helt legalt, men det forekommer dog anmelderen beklageligt og en væsentlig mangel ved bogen, at økonomiske forhold, handels-, pris- og befolkningsudvikling helt lades ude af betragtning. Det skal indrømmes, at kildematerialet ofte er spinkelt, men det virker påfaldende, at et værk som Artur Attman: Den ryska marknaden i 1500talets baltiska politik (1944) end ikke nævnes i den eller meget omfattende bibliografi, og at det rige handels- og industrihistoriske stof i Eric Amburgers Die Familie Marselis (1957) overvejende bruges til at beskrive protestanternes stilling i Rusland og til en ganske vist meget interessant, indgående fremstilling af forhandlingerne om ægteskab mellem Christian 4.s søn Valdemar Christian og en datter af tsar Mikhail Romanov 1640^—45.

Allerede i sine tidligste værker har Vernadsky haft det grundlæggende synspunkt,at Ruslands ydre politiske historie må ses som resultat af en vekselvirkningmellem på den ene side udviklingen i Sibirien og Sortehavsområdet og på den anden side vestgrænsen og Østersøområdet. Det må da også anses for et faktum, at hensynet til steppefolkene, især Krim-tatarerne spiller en megetbetydelig rolle i russisk politik helt frem til Katharina den 2., og at man kun på denne måde kan forklare ellers uforståelige træk f. eks. i kampen om Livland. For Vernadsky medfører dette synspunkt dog, at de europæiske statersindflydelse på den russiske politik ikke tillægges større vægt. Således behandleset problem som den russiske interesse i at opnå frie handelsforbindelsermed Vesteuropa gennem Østersøen næsten ikke. Det er muligvis også et motiv, som er blevet overvurderet i historieskrivningen, men som dog må have spillet en vis rolle for udformningen af den russiske politik. I konsekvens af dette er nyere afhandlinger om forbindelserne mellem Rusland og forskelligeeuropæiske stater i denne periode ikke nævnt (f. eks. J. Maciszewskis om den polske intervention i Rusland 1604—18 (1967), Porsnevs om Rusland og

30-årskrigen (1960), F. Gronebaums om forbindelsen mellem Frankrig og Rusland1648-89
(1968) og B. Kentrschynskyjs om Sverige og Ukraine 1654-55
(1956)).

Det monumentale værk ville utvivlsomt have vundet i værdi, om Vernadsky i stedet for den ofte minutiøse fremstilling af den politiske historie havde brugt mere plads på en præsentation og diskussion af kildematerialet. Som bogen fremtræder nu, er den først og fremmest en håndbog i Ruslands politiske, administrative og religiøse historie, og takket være de fyldige litteraturog kildehenvisninger er den et udmærket udgangspunkt for videre studier.