Eiler H. Schiötz: Utlendingers reiser i Norge. En bibliografi. [Paralleltitel: Itineraria Norvegica. A bibliography on foreigners' travels in Norway until 1900]. Oslo-Bergen-Tromsø, Universitetsforlaget, 1970. Også trykt som: Norsk Bibliografisk Bibliotek, Band 44. 589 s. 120 no. kr.

Beliggenheden i den hyperboræiske udkant har gjort, at Norge ret sent er blevetrejsemål i nævneværdigt omfang, men i det 19. århundrede tog udviklingenfart. Norge blev opdaget som turistland og det til gavns. Det afspejler sig i rejselitteraturen, som for perioden o. 1840—1900 synes at overgå, hvad der er blevet de øvrige nordiske lande til del. Lystfiskere og jægere, vandrere, bjergbestigere,sejlsportsdyrkere og andre friluftsmænd har til overflod i indendørsstunderskildret deres mindeværdige oplevelser på disse summcrsailings, cruisingson the fjords, sporting holidays, angling travels, picturesque tours, shootingtrinps, mountaineerings og rambles and scrambles among the fields. Intet under at emnet udlændinges rejser i Norge flere gange har været genstand for bibliografisk behandling. Disse bidrag er nu definitivt blevet afløst af fakultetsbibliotekar,læge Eiler H. Schiotz' store bibliografi. Den registrerer 1360 rejseberetningerfra

beretningerfratiden før 1901 (trykt til og med 1966) og begrænser sig endda til selvstændigt udgivne publikationer. Rejseskildringer udgivet i tidsskrifter har kun fundet optagelse, såfremt forfatteren også er registreret som forfatter til selvstændig publikation, en regel der heldigvis er tolket lempeligt (Jonas Charisius,Sivert Grubbe, Corfitz Braem). løvrigt medtages fiktive skildringer, passageri brevsamlinger, dagbøger og erindringer, beretninger om skandinaviske studentermøder, digte og sange og Norgesbilleder af udenlandske kunstnere. Som mangeårig samler af itineraria Norvegica har dr. Schiotz i stor udstrækningkunnet bygge på egne eksemplarer, hvilket spores i angivelser af sjældenhedsgrader,omfattende redegørelser for bibliografiske detaljer og måske også sine steder i en forkærlighed for visse enkelte rejser. Hensigtsmæssigheden i valget af et alfabetisk ordningsprincip frem for et kronologisk kan betvivles, i hvert fald af historikere, men ikke at værket på mange måder er en fundgrube ved sin registrering af et stort og spredt materiale vedrørende Norges forbindelsemed omverdenen. Det belyser ikke mindst forbindelsen med Danmark, ca. en ottendedel af de registrerede beretninger er forfattet af danskere.