E. O. A. Hedegaard: Krigen paa Sjælland 1807. Helsingør, Poul A. Andersens Forlag, 1970. 157 s. Ill. 46,00 kr. Indb. 75,00 kr.

Hovedsigtet med bogen er at skildre de sjællandske, lolland-falsterske og mønske landeværnsbataljoners formering og opmarch samt deres nederlag over for de engelske tropper ved Køge den 29. august 1807. Forfatteren er af den opfattelse, at disse begivenheder i hidtidige fremstillinger er stillet i skyggen af Københavns belejring og bombardement samt flådens udlevering. Til behandling af disse — og man må dog nok sige - hovedbegivenheder i krigen på Sjælland 1807 er her kun anvendt få sider, således at bogens titel lover nok så meget, som der holdes.

Hedegaard har naturligvis udnyttet ældre trykte kilder, især Generalstabens Meddelelser fra Krigsarkiverne (1883 ff), G. T. Ræders Danmarks Krigs- og Politiske Historie 1807-09 (1850 ff) og H. J. Bloms Krigstildragelserne i Sjælland 1807 (1845). Men forfatteren har lagt et stort arbejde i at samle stof også andet sted fra til uddybelse og levendegørelse især af skildringen af landeværnets kamp - det såkaldte træskoslag. Det drejer sig bl. a. om engelske og hannoveranske kilder, danske rapporter, regimentshistorier og breve samt bevarede øj en vidneskildringer. Endelig har Hedegaard foretaget terrainrekognosceringer i kampområdet. Hverken disse eller det nævnte materiale har dog ændret væsentligt ved de store linier i fægtningens forløb, således som disse for længst er trukket op. Hedegaards fremstilling af kampens forskellige faser er imidlertid klar og instruktiv; medvirkende hertil er en række fortrinlige kortskitser med kalkeoverlæg, der desværre er anbragt bagi bogen.

Ved optakten til traskoslaget sendte den engelske general, der havde faet opgaven at nedkaempe det sjaellandske landevaern, lord Wellesley - senere hertug af Wellington - naesten halvdelen af sine krigserfarne linietropper under general von Linzingen frem vest for Koge Landevej - hvor Wellesley selv rykkede frem — for over Lellinge at falde hjemmevaernsenhederne i ryggen syd for K.oge. Det lykkedes ikke, fordi von Linzingens fremrykning tog laengere tid, end Wellesley havde paregnet. Dette forhold er aldrig blevet undersogt helt til bunds, og det er heller ikke lykkedes Hedegaard at give nogen udtommende forklaring pa, at

Wellesley måtte vente forgæves på von Linzingen; at landeværnet havde afbrudten
bro over Koge Å ved Lellingegård har længe været kendt.

Hedegaards arbejde med opsporing af hidtil uudnyttet stof i relation til træskoslaget har gjort det muligt for ham at fremdrage en del træk, der meget levende skildrer navnlig de menige landeværnsmænds reaktioner og indsats under kampen, men også hvorledes befolkningen i Køge og omegn oplevede de engelske invasionstroppers færden. Landeværnsmændenes optræden i træskoslaget har i eftertidens skildringer som oftest et latterligt skær over sig; men Hedegaards undersøgelse har vist, at de trods den umulige opgave, som stilledes dem, i mange tilfælde optrådte uforfærdet og bed helt godt fra sig.

Ved den engelske landgang på Sjælland udnævnte kronprins Frederik generalløjtnant J. M. H. Castenschiold til chef for landeværnet på Sjælland, Lolland- Falster og Møn og tillige til kommanderende general på Sjælland med undtagelse af København. I den Gastenschiold-biografi, der udgør et af bogens kapitler, fremhæver Hedegaard med rette, at generalen sattes på en uriaspost; i øvrigt er den omtale af Castenschiold, der findes flere steder i bogen, væsentlig mere forstående end hidtil almindeligt. Til gengæld lægger Hedegaard ikke fingrene imellem i sin omtale af kronprinsen - en omtale, der forekommer vel unuanceret og hård. Indrømmes må det dog, at kronprinsens direktiver for og tiltro til anvendeligheden af landeværnet i den foreliggende situation var højst uheldig.

Krigen på Sjælland, der er forsynet med noter efter hvert kapitel, med bibliografi og personregister, fremtræder i kvartformat; det topografiske udstyr er særdeles nydeligt, og det kriderede papir lader de mange udmærkede og velvalgte illustrationer med fyldige billedtekster komme til deres ret. Bogens smukke tilrettelæggelse tjener lige fuldt forfatter og forlag til ære. Støtte fra Ministeriet for kulturelle Anliggender, Hærkommandoen, Det krigsvidenskabelige Selskab, Det militærhistoriske Selskab og Specialgruppens Hovedorganisation har gjort udgiveisen mulig. „ tyir „^