Arthur S. Link & William M. Leary, Jr. (ed.s): The Diplomacy of World Power: The United States, 1889-1920. Documents of Modern History. London, Edward Arnold, 1970. viii+ 181 s. 30 sh. (Også i paperback). Richard D. Challener (ed.): From Isolationism to Containment, 1921-1952. Three Decades of American Foreign Policy from Harding to Truman. Documents on Modern History. London, Edward Arnold, 1970. viii+ 184 s. 30 sh. (Også i paperback).

I disse to små bind er samlet en række kilder til belysning af USA's udenrigspolitikfra 1889 til 1952. I begge bind er man gået den vej, at kildeudvalget er disponeret i en 6—7 emnemæssigt afgrænsede hovedafsnit. Men mens udgiverneaf det første bind har givet en almindelig indledning og derefter forsynet hver enkelt kilde eller kildeuddrag med en yderst kortfattet præsentation, har

Rich. Ghallener placeret sine iøvrigt mere fyldige kommentarer som indledningtil
hvert af hovedafsnittene. Denne sidste fremgangsmåde forekommer
langt den nyttigste.

Til gengæld har Challener haft en ulige vanskeligere opgave end Link & Leary. I perioden indtil ca. 1917 kan man nemlig sige, at amerikansk udenrigspolitik var koncentreret om en række afgrænsede spørgsmål, som var af ringe betydning for stormagtspolitikken som helhed. En undtagelse er den såkaldte >åbne dørs« politik over for Kina. Her involverer USA sig i et stormagtsspil, og det forekommer derfor ikke tilfredsstillende, at spørgsmålet alene søges belyst ud fra de to amerikanske noter af sept. 1899 og juli 1900 uden nærmere omtale af de europæiske stormagters Kinapolitik.

Derimod kommer USA efter den første verdenskrig ind i langt mere komplicerede udenrigspolitiske problemer. Challener peger med rette på, at den amerikanske »isolationisme« efter 1920 er en myte, idet USA spillede en rolle i bl. a. erstatningsspørgsmålet og en række nedrustningsforhandlinger. At ville belyse disse spørgsmål alene ved udvalg af amerikanske udtalelser er imidlertid en uheldig afgrænsning. Endnu mere gælder dette, når man kommer frem til den anden verdenskrigs samarbejde mellem de tre allierede og til efterkrigstiden med USA's langt mere vidtspændende forpligtelser og mål.

Det vil være uretfærdigt at sige, at Challeners bind er ringere end Links & Learys. Det er på mange måder bedre gennemarbejdet. Men man kan nok sige, at Links & Learys bind er mere dækkende, fordi USAs udenrigspolitiske problemer i denne tidlige periode er mere begrænsede og overskuelige. Begge bind kan dog nok tjene som en lettilgængelig støtte for den, der vil orientere sig i amerikansk udenrigspolitik siden 1890'erne. x, .