Aus Flensburgs Geschichte im 19. Jahrhundert. Schriften der Gesellschaft fur Flensburger Stadtgeschichte E.V. Nr. 20 (Medlemskontingent 5 DM.). Flensburg 1969. 270 s. + 8 s. billeder.

Her er samlet 15 ret små afhandlinger, de længste ca. 30 s. Flere af dem skyldes samme forfatter (udgiver); Flensborgs stadsarkivar, dr. H. F. Schiitt har bidraget med 3 og dr. Gerd Vaagt med 2. Begge skrev store partier af den 1966 udkomne statelige Flensburg. Geschichte einer Grenzstadt (se H. T. 12 r. 11, s. 181 fF.). Fem bidrag stammer fra nu afdøde personer, deraf 2 fra hjemstavnsforskeren Christian Voigt (d. 1937) og et fra pastor Thomas Matthiesen (d. 1957).

Dr. Schiitts velskrevne skildring af købmandsfamilien »Die Familie Petersen Schmidt in Flensburg« læses med udbytte. Skildringen omfatter tiden 1750-1904. Af familiens medlemmer var Peter Schmidt efter den kendte agent H. C. Jensens konkurs i krisen 1857 medlem af rigsrådet. Han stemte 1863 imod novemberforfatningen, men var afgjort tilhænger af Slesvigs forbliven ved Danmark. Dr. Sch. gengiver et længere brev fra 25. nov. 1863 fra Schmidt til hans hustru med motivering for sin stemmegivning og med udtryk for håbet om, at »Gammel Danmark« under den nye konge vil komme frelst gennem de truende farer. — Om agent Jensens afsky for den slesvig-holstenske bevægelse vidner de af dr. Sch. udgivne breve fra ham til datteren Dora. - Dr. Sch.s 3. bidrag omhandler »Die Spar- und Leihkasse des Flensburger Sparkassenvereins«, forud trykt i sparekassens festskrift ved dens 150-års jubilæum 1969. Forbilledet for sparekassen finder Sch. i England og betoner den datidige stærke engelske indflydelse på flensborgsk borgerkultur. Årstallet 1806 (s. 229) for udbruddet af krigen med England er en lapsus.

Ved siden af Schiitts bidrag fortjener navnlig de af den danske skoleleder Wilhelm Kliiver meddelte »Jugenderinnerungen« af lærer Georg Marten (f. 1870, d. 1933) at nævnes. G. M. var født i Flensborg, og hans skildring af familiens kamp for det daglige brød og af skolelivet i de flensborgske fattig (fri) skoler er et kulturhistorisk bidrag af høj rang. Hans moder var fra »det vestlige Angel« (sognet nævnes ikke), hendes skoletid faldt på sprogreskripternes tid. Hun kunde udenad hele den danske kongerække og samtlige byer i Danmark og lærte sønnen

dansk og sange som »Den tapre Landsoldat« og »Kong Christian stod ved højen
Mast«.

Så godt kendskab til kongerækken som vaskekonens finder man knap i Kersten frhr. von Rosens i øvrigt oplysende og gode afhandling om »Flensburg als Garnison«. Han lader (s. 29) Christian V indføre enevælden i 1660. Når han (s. 40) omtaler Flensborgs »anerkendelse« af den provisoriske regering 26. marts 1848, havde det været korrekt at bemærke, at den ikke betød tilslutning til dennes regeringsprogram (se H. T. 11 r. 111, s. 379 ff.). »Der Jubel und die Begeisterung der schlesvig-holsteinisch gesinnten Flensburger will kein Ende nehmen«, skriver han om det slesvig-holstenske militærs indmarch. At i hvert fald en række pøbeloptøjer forefaldt, er übestrideligt (se Sønderj. Årb. 1952, s. 113 ff.).

Af de andre afhandlinger skal nævnes Giinter Lapps interessante om den loyale postmester i Åbenrå Friedr. Joachim von Mokke, broder til den preussiske generalfeltmarskalk Helmuth v. M., og Dieter Pusts redegørelse for de flensborgske kommunevalg 1833-1918. - At der i nogle af afhandlingerne forekommer udtalelser (i begrænset tal), som man fra et dansk standpunkt vil anse for tendentiøse, kan ikke undre. At dr. Vaagt kalder bestyrelseskommissionen for den danske Landesverwaltung (s. 225), er vel en misforståelse? Overraskende virker det, at Thomas Matthiesen (s. 25) med tilslutning citerer det flensborgske Religionsblads program fra 1850 om den rolle, præsterne havde at udfylde til forsvar for den slesvig-holstenske insurrektion. HmCTn Hm,«nrT