John Roach (Ed.): A Bibliography of Modern History. London, Cambridge University Press, 1968. xxiv+388 s. 30 sh.

Bogens tilhørsforhold fremgår ikke direkte af titelbladet: den er bibliografibindtil
The New Cambridge Modern History, hvoraf de hidtil manglende
bd. IV og VI udkom i 1970. Værket planlagdes oprindeligt uden bibliografisk

stof, i modsætning til sin forgængers meget omfattende henvisninger. Et af hovedmotiverne til udeladelsen var en fornemmelse af, at der fandtes tilstrækkeligebibliografiske hjælpemidler for den nyere tids historie. Allerede ved modtagelsen af det første bind i 1957 blev udgiverne dog gjort opmærksomme på, at benytterne ikke var enige med dem deri, og de valgte da at kompenserefor denne mangel ved at udgive et separat bibliografibind. Beslutningen blev truffet i 1959, men først ni år efter så bibliografien omsider dagens lys. Sigtet var bevidst ændret i forhold til det bibliografiske apparat i The CambridgeModem History. Der tilstræbes ingen dokumentation af afsnittene, men i stedet en orientering om den vigtigste litteratur til de i samleværket behandledeemner. Mens man undervejs havde anvendelse i skole og af studerende i tankerne, endte man med at sigte mod at gøre bibliografien anvendelig også for forskere.

Bibliografien er opbygget i nær tilknytning til The New Cambridge Modem History og under anvendelse af den der anvendte systematik. Det må bemærkes, at John Roach ikke har foretaget ændringer i den deri forekommende vægtfordeling eller søgt at udbedre udeladelser eller skævheder, der derfor også gør sig gældende i bibliografien; dette forhold må specielt erindres, hvis den anvendes uafhængigt af samleværket. Grundmaterialet er stort set tilvejebragt af forfatterne til kapitlerne i The New Cambridge Modem History, hvorfor det da også var fristende at benytte dennes systematik ved redigeringen af bibliografien; således svarer afsnittene i den til et eller flere kapitler i tolvbindsværket, omend rækkefølgen er ændret for at skabe større sammenhæng, hvad der yderligere er tilstræbt gennem opdeling i tre hovedafsnit (A—G), hvert omfattende fire bind eller 150 års historie. Den kronologiske afgrænsning er 1493 til 1945, og kun få emner fra samleværket er udeladt i bibliografien, fx. musik, kunst og i nogle tilfælde litteratur. Overalt ved afsnittene anføres henvisninger til de pågældende kapitler i Cambridge-værket, dog er der undertiden undladt angivelse af tidsrummet; i afsnittene er titlerne ordnet alfabetisk efter forfattere. I alt er medtaget godt 6.000 titler. Sprogligt set ligger hovedvægten på litteratur på engelsk, men også tysk og fransk er godt repræsenteret; dog anføres værker sædvanligvis i engelske oversættelser fremfor på originalsproget. Desuden findes i betydeligt omfang medtaget litteratur på slaviske samt på de øvrige europæiske sprog. Der er lagt forholdsvis ringe vægt på kildeudgaver til fordel for sekundærlitteraturen, hvoraf der er optaget et betydeligt antal tidsskriftartikler og afhandlinger fra samleværker; selektionen er dog her meget ujævn, således er der i hele C-afsnittet kun medtaget ganske få indførsler af disse arter. Tidsgrænsen for medtaget litteratur ligger ved 1961, fra 1962 er kun få titler samlet op, og senere fremkomne værker har desværre kun helt undtagelsesvis fundet optagelse — der er således ikke så lidt at indhente ved en ny udgave. Titlerne er i et vist omfang, omend stærkt varierende fra afsnit til afsnit, karakteriseret ved korte kommentarer, endvidere er der på en række punkter gjort nyttige noter i forbindelse med de behandlede emner. Ved slavisksprogede værker gives ofte en kort indholdsangivelse på engelsk, og der gøres også opmærksom på gode bibliografier, omend ikke konsekvent, således ikke ved C 846, mens der ved Arup, Danmarks Historie (s. 212, A 1476) overraskende bemærkes »Excellent bibliography«!

Forud for selve bibliografien gives en nødtørftig oversigt over bibliografiske hjælpemidler til de vigtigste landes historie, og der henvises i øvrigt til The American Historical Association's Guide to Historical Literature (1961), en højst nødvendig henvisning, da bibliografier, tidsskrifter m. v. er medtaget i stærkt varierende grad, uden tvivl en følge af den stærke opsplitning af stoffet på mere end 150 medarbejdere. Ved selektive bibliografier er det næsten altid muligt at diskutere det udøvede skøn, hvilket da også gælder her; svagest er utvivlsomt C-afsnittet, specielt for den seneste del af perioden. Ved den første verdenskrig anføres en række af de officielle historieværker med stor overvægt på de engelske, således at fx. den østrig-ungarske krigshistorie savnes, samt en række memoirer; der mangler derimod henvisninger til den omfattende oversigts - og speciallitteratur herom — for den anden verdenskrig findes intet direkte, selv om der i afsnittet om krigskunst er opregnet enkelte titler, der også fører ind på den. På andre punkter savnes en række væsentlige værker, i forbindelse med Østrig-Ungarn således trebindsbiografien om Franz Joseph af Gorti; Kiszling, Erzherzog Franz Ferdinand; Fellner, Der Dreibund; Zollner, Geschichte Osterreichs; Benedikt, Die wirtschaftliche Entwicklung in der Franz Joseph-Zeit. Blandt de diplomatiske aktsamlinger for tiden op til 1914 mangler såvel de russiske som de italienske rækker, en gruppe af værker, der heller ikke er søgt optaget for mellemkrigstiden; også den særdeles nyttige Gooch, Recent Revelations of European Diplomacy (1940) glimrer ved sit fravær. Der er her helt set bort fra de iøjnefaldende huller, der som nævnt følger af værkets hele anlæg. Således er titlerne om Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Østrig m. fl. yderst sparsomme eller manglende for tiden efter 1914/18, for nogle af dem allerede fra tiden efter midten af 19. århundrede; for 1917-revolutionen anføres kun en række memoirer o. 1. (!), og Sovjetunionens historie er praktisk taget übehandlet; Tysklands historie for tiden efter 1918 er kun tyndt repræsenteret, og de få titler skal ikke findes under Tyskland, men spredt i andre afsnit; om Belgien findes intet efter 1830; Skandinavien, der er ganske fyldigt behandlet i afsnit A og B, affærdiges i afsnit C, altså tiden 1793—1945, yderst kort. Der skal kun gøres få bemærkninger om fejl i de bibliografiske oplysninger, et næsten uundgåeligt fænomen ved bibliografier; mest generende er det, at der ofte mangler oplysninger om tilhørsforhold til serier (fx. ved A 495 og 1094, B 664 og 744) og angivelse af undertitler.

Den anvendte systematik rummer den fordel, at det er ret let at få et overblikover tværgående emner uden hensyn til de enkelte lande, som fx. økonomisk-socialeforhold, forfatningshistorie, politisk tænkning, krigskunst, kirkehistorieosv.; ulempen er naturligvis, at overblikket over et enkelt lands historieskal sammenstykkes af specielle afsnit om landet foruden af indførsler spredt i tværgående afsnit. Systematikken har voldt talrige vanskeligheder ved redigeringenaf de mange bidrag, og der er i et vist omfang anvendt dobbeltplaceringeraf centrale værker (med anvendelse af de første gang tildelte numre), men fejlplaceringer og spredning af samhørende titler har ikke helt kunnet undgås, ligesom anbringelsen af en række oversigtsværker præges af tilfældighed,og relevante bind af samleværker og serier i nogle tilfælde er faldet ud. Påfaldende er fx. placeringen af Dickmann, Der westfålische Frieden (A 1096), der trods et selvstændigt afsnit om den westfalske fred er placeret under tidsafsnittet1648—59.

afsnittet1648—59.Som eksempler på spredning af titler om et enkelt emne
gælder fx. Gustav Adolf, Maria Theresia, Bismarck, panslavismen, nationalismenog
den fransk-russiske alliance.

Disse forhold betyder, at værkets registerapparat får den allerstørste betydning, og det kan da også i betydelig grad afhjælpe ulemperne, selv om også registret har sine svage sider. Det er således alene sagregister, og der savnes stærkt et forfatterregister, en ting der efterhånden turde være en selvfølgelighed i bibliografiske værker. Det kan ikke erstatte indgang gennem den systematiske indholdsoversigt, da der i registret i overvejende grad er undladt generelle henvisninger til de større samlede afsnit og underafsnit om lande og emner; de pågældende afsnit kan kun findes som helheder gennem indholdsoversigten, dog er deres indhold naturligvis indekseret, landbrug således for de enkelte lande, omend med inkonsekvens ved anvendelse af underindgangsord, et forhold der desværre også præger andre emner og genrer, fx. bibliografier, der i nogle tilfælde udgør en selvstændig henvisningsgruppe, i andre blot er opregnet blandt andre referencer. Ulemper af denne art er til at overvinde; alvorligere er det imidlertid med grundigheden i registrets henvisninger. I en lang række tilfælde er de ikke udtømmende, således mangler ved de relevante indgangsord henvisninger til følgende numre: A 99, 141, 531, 533—36, 1080, 1547, 1696; B 15, 373, 1045-46, 1524, 1685; C 514-18, 577, 721, 743, 744, 754, 756 og 1490. I enkelte tilfælde er endog hele grupper faldet ud, således fx. A 1455—67. Rækken af eksempler vil kunne fortsættes, men det må dog medgives, at talrige stikprøver falder positivt ud.

Bemærkningerne om selektion og register viser, at det kan være ganske besværligt
og tidsrøvende at udnytte bibliografiens muligheder fuldt ud, men de
skal ikke tilsløre den omstændighed, at der i den er samlet et væld af nyttige
titler og henvisninger, hvoraf mange ellers kan være meget vanskelige at finde
frem til. Der er dog ikke tale om The Bibliography of Modem History, og
man må håbe, at der forud for en andenudgave gøres alvorlige overvejelser
om form oer indhold. T, T^
° KATJTH.trATT* K DTCTT7MPUV