Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 5 (1971) 2George F. G. Stanley: New France, The Last Phase 1744-1760. The Canadian Centenary Series. McClelland & Stewart, Ltd., London: Oxford University Press, 1968. xvi+ 319 s. Kort og grundplaner. 56 sh.Erik Arne Hansen
Side 529
Bogen skildrer Ny Frankrig fra 1744 (da den Østrigske Arvefølgekrig bredte sig også til Amerika) frem til 1760 (da Frankrig som følge af den verdensomspændende Syvårskrig måtte afskrive sine kolonidrømme i den nye Verden). Forfatteren er nok militærhistoriker, hvilket især mærkes i den næsten overvættes expertise, hvormed han skildrer Vaubanske fæstningsanlæg og med historisk bagklogskab gennemkæmper de store slag fra Syvårskrigen, men han formår dels at skrive på en måde som kan indfange ikke-specialisten og dels at se det militærhistoriske i videre historisk sammenhæng. Det bliver endnu engang gjort klart, hvorfor Ny Frankrig ikke kunne klare sig mod de engelske kolonister. Selvom Quebec havde dygtige guvernører som Galonnisiére og Vaudreuil, måtte det i det lange løb tælle, at englænderne var talmæssigt overlegne og lå på »inderbanen«, hvorimod Franskmændene havde udstrakte forbindelseslinier at forsvare. En vigtig grund til det kommende franske nederlag ses at være manglende støtte fra moderlandet: de franske intellektuelle (Voltaire m. fl.) opfattede kolonier som kraftspild, Madame Pompadour indgik alliance med Østrig i 1756 (efter forfatterens mening den mest direkte årsag til tabet af Canada), og den franske konge manglede penge til at købe indianerstammer som »stødpude« allierede. Bogen er således en indirekte bekræftelse af Trevelyans og andre historikeres tese om, at England vandt kapløbet med Frankrig, fordi The Glorious Revolution medførte en modernisering af skattestrukturen (cf. John B. Wolf, The Emergence of the Great Powers 1685-1715, 1951). Undervejs giver forfatteren gode skildringer af sådanne guvernører som Galonnisiére og Vaudreuil, af Braddack's forsmædelige nederlag ved Monongahela Floden 1755, af den inhumane deportation af den franske befolkning fra Acadia 1755, og af det »søde liv i Quebec« hos overklassen, som den »neroske« brand nærmede sig. Forfatteren får også lejlighed til at pille ved den unge Washingtons glorie og Montcalms militære geni. Det er en inspirerende bog, som mønstergyldigt sammenholder sine mange tråde, en kritisk syntese af tidligere forskning understøttet af udstrakte og selvstændigearkivstudier (i Frankrig, Canada, England). Hvis de øvrige bind i den stortanlagte serie om Canadas Historie i anledning af dets hundredårsjubilæum(1969) holder samme standard som dette bind, vil serien blive særdelespåskønnet,
Side 530
delespåskønnet,ikke mindst blandt udlændinge, der er ved at blive opmærksommepå |