Miriam Usher Chrism an: Strasbourg and the Reform. A Study in the Process of Change. Yale Historical Publications. Miscellany 87. New Haven and London, Yale University Press, 1967. xii + 351 s. Ill. 1 kort. $ 8,75.

Udgangspunkt for forfatterens undersøgelser er overvejelser om ideens virkeliggørelse i det praktiske liv. Hvad sker der med ideens indhold under denne proces? Hvem lytter til en givet politisk eller religiøs idé, og hvilke konsekvenser får forsøg på ideens indpasning i et existerende mønster af tanker og institutioner? For at belyse disse problemer har forfatteren valgt at koncentrere sine studier til reformationstiden og har her begrænset sig til et mindre geografisk område, byen Strasbourg. Undersøgelsen falder i tre afsnit, begyndende med en fremstilling af byens institutioner i social, politisk og økonomisk henseende i tiden umiddelbart før reformationen (1480-1520). I andet afsnit skildrer forfatteren selve »the process of change« (1520-34). Efter en beskrivelse af de ledende reformatorer og rådsmedlemmer beskæftiger forf. sig nærmere med prædikenernes store betydning. Trods et spinkelt kildemateriale lykkes det at give et godt billede af disses indhold og virkning. Videre følger man, hvorledes den nye lære efterhånden vinder indpas i institutionerne og hvilke virkninger reformatorernes sociale ideer får. Særlig interessant virker skildringen af reformatorernes og bystyrets holdning - og samspillet mellem disse - til radikale grupper som bondeoprørerne og anabaptisterne. Magtforholdene ændres ikke i byens styre trods antagelse af reformationen, ligesom denne heller ikke fik synderlig betydning for byens økonomiske liv, selvom den sociale struktur gennemgik visse ændringer, konkluderes der bl. a. i tredie afsnit, »the Impact of the Reform 1534—48«.

Undersøgelsen, som til dels bygger på utrykt kildemateriale fra arkiver i

Strasbourg, udgør et særdeles vigtigt bidrag til forståelsen af den begyndende reformation. Af og til forbavses man dog under læsningen, dette gælder f. ex. de afsluttende bemærkninger til fremstillingen af det lokale bondeoprør (s. 153 f.), hvor forf. røber en temmelig ejendommelig opfattelse af Luthers regimentslære og kaldstanke. Ligeledes virker det påfaldende, at man kan konstatere mindst 25 fejl, som alle forekommer i tyske citater og titler, og endelig bemærker man, at forf. daterer lørdag efter Viti og Modesti 1523 til 21/6 (s. 132) i stedet for 20/6 og to gange (s. 166 og 169) dateres Johs. Døbers dag til 1. juli. Det burde dog bemærkes, at denne dato er oct. Johs. Bapt.