Harold E. Lurier: Crusaders as Conquerors. The Chronicle of Morea. Translated from the Greek by Harold E. Lurier. Number LXIX of the Records of Civilization: Sources and Studies, edited under the Auspices of the Department of History, Columbia University. New York & London, Columbia University Press, 1964. xii + 346 s. $ 7,50.

Ovennævnte skriftrække indeholder saa centrale tekster i oversættelse som Gerberts breve og tekster fra konciliet i Konstanz. De for mig tilgængelige bind lider alle af samme mangel, at de mangler en fortegnelse over hele serien. I samme forbindelse kan det være paa sin plads at foreslaa redaktionen snarest muligt at foranstalte en fuldstændig oversættelse af Saxo til engelsk til afløsning af Eltons oversættelse fra 1894 af de første ni bøger.

Oversættelsen af Morea krøniken er foretaget paa grundlag af et i det herværendeUniversitetsbiblioteks samlinger beroende manuskript, Codex Havniensis57, som er eet af de otte manuskripter, der overleverer teksten, og som efter al sandsynlighed indeholder den tidligste og mest authentiske tekst. Manuskriptethar været i Thomas Bartholins eje. I 1775 erhvervede Universitetsbiblioteket manuskriptet. Codex Havniensis indeholder ikke den oprindelige Morea krønike, som sandsynligvis har været en fransk chanson de geste forfattet o. 1310,

og som er gaaet tabt. men derimod en oversættelse fra fransk til græsk foretaget o. 1388 og delvis forvansket. Sigtet har været at give de i Grækenland assimileredefranskmænd i det 14. aarhundrede mulighed for paa græsk at læse om deres franske forfædres unægteligt fremragende militære og koloniale bedrifter i forbindelsemed opdelingen af det byzantinske kejserrrige efter 1204. De modige, dydige og uovervindelige franskmænd kontrasteres med de kujonagtige, svigagtigeog kraftesløse grækere - et velkendt tema. Selv om sigtet saaledes er hortativt, er forfatterens baggrund dog haabløs pessimistisk, eftersom man i slutningen af 1300 tallet maatte imødese med temmelig stor sikkerhed fyrstedømmetMoreas snarlige undergang, som Lurier i en komprimeret og diffus introduktion følger helt frem til 1460.

Selv om det oprindelige forlæg saaledes er gaaet tabt, og selv om teksten er tendentiøs, er den foreliggende krønike dog af betydelig kildeværdi. Den oprindelige tekst er sandsynligvis forfattet af et øjenvidne, hvis identitet er ukendt, men som synes at være af en vis juridisk ekstraktion. Heraf forfatterens betydelige interesse for feudale forhold og heraf tekstens værdi som belysende et senfeudalt samfund i et eksotisk sydgræsk milieu i det 13. aarhundrede.

Man følger familien Villehardouin fra Moreas grundlæggelse efter 1204 og ned igennem 1200 tallet, igennem hvilket Morea af denne franske slægt af eventyrere og forfattere blev et mønster paa fransk kultur, organisationstalent og feudale vaner. Alle aspekter af det feudale system i dets kulmination belyses af forfatteren: Feudalsystemets introduktion i Grækenland beskrives; vi følger, hvorledes jorden blev fordelt paa en række vasaller; hvorledes borgene blev opført; hvorledes relationerne mellem vasal og herre fungerede; vi faar et skarpt billede af forholdet mellem kirke og stat; og vi faar først og fremmest et fascinerende billede af assimileringsprocessen mellem franskmænd og grækere resulterende i en amalgamation af vestlige og østlige institutioner, hvis grundlæggende mønster dog var det vesteuropæiske feudalsystem. Som belysende dette feudale milieu i en slags rendyrket form er teksten derfor ogsaa anbefalelsesværdig for den vestorienterede medievalist. Dens kildemæssige værdi er primært socialhistorisk, hvorimod dens fremstilling af det intrikate politiske og slægtsmæssige begivenhedsforløb er dubiøs. u_nfim P_{ATHSA ™}