Ib Gejl: Under Værgerådet. Forsømte og »forbryderske« børn i Århus 1905-15. Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg. Århus, Universitetsforlaget, 1967. 121 s. Ill. 20,00 kr.

Staden København har sine »Historiske Meddelelser«, og Frederiksberg og omegnskommunerne har deres historisk-topografiske selskaber. I Jyllands hovedstad har man på Erhvervsarkivet, under ledelse af Vagn Dybdahl, en udgivelsesvirksomhed, som er meget vidtspændende. Herfra kommer ikke blot den inden for økonomisk-social Danmarks-historie førende »Erhvervshistorisk Årbog« og det almene tidsskrift »Historie«, tidligere »Jyske Samlinger«, men også flere egnshistoriske publikationer, herunder dem fra Århus byhistoriske Udvalg.

Enkelte af de mange Århus-skrifter siden 1956 er vel lokalt snævre, men »Poul Enemark: Erhverv i Århus 1735. 1963«, »Anna Thestrup: Eligerede Borgere i Århus 1740-1837. 1964« og »Helge Søgaard: Peder Hansen Resen. Atlas Danicus. Århus Stift. 1967« har bud langt ud over Østjyllands historie.

Til samme klasse hører Ib Gejls redegørelse på grundlag bl. a. af det kommunale fattigvæsens akter for værgerådenes arbejde i Peter Sabroes tid. Bogen har langt mere end lokalhistorisk interesse, da den giver sikkert almene billeder af de økonomiske og sociale samt ikke mindst politiske tilstande i vort århundredes begyndelse, dengang »de nye klasser« begyndte deres omformning af det danske samfund. I perioden fra 1905, med loven om tvangsopdragelsc, til 1924, da Socialministeriet oprettedes, udvikledes børneforsorgen fra at være en juridisk forvaltningsgren til at blive en pædagogisk, som sigtede mod socialreformens børneværn og særforsorgsinstitutioner. Værgerådssagerne fra Danmarks største provinsby i årene op til den første verdenskrig giver eksempler, ofte grelle, på ældre tiders og et fattigere samfunds behandling af børne- og ungdomsskæbner.

Staden Københavns statistiske Kontor under Marcus Rubin udgav fra 1880ernetabejlariske fremstillinger af sociale forhold, men først fra 1919 udkom fra Det statistiske Departement særlige redegørelser om værgerådsbørn. Og fra 1920erne bliver de statslige og kommunale beretninger om sociale forhold stadigtmere

digtmereomfattende. Fra århundredets begyndelse må imidlertid de lokale arkiver med deres »cases« give fortsættelsen til Harald Jørgensen: »Studier over det offentlige Fattigvæsens historiske Udvikling i Danmark«. 1940. Kommunalaktergiver trods kassationshuller det rigeste materiale til belysning af tidligere tiders dagligliv. Nutidens kommunesammenlægninger vil føre store dele af dette materiale ind til de let tilgængelige landsarkiver.

Den fremtidige historieskrivning vil naturligvis som tidligere tiders skulle bygge på arkivalier og andre kilder. Men navnligt for den sociale histories vedkommende er der grund til at gøre opmærksom på det, som i øjeblikket fremtræder som aktuelle redegørelser, men om føje år er historisk materiale. Fra alle mulige offentlige og interesse-organisationer udsendes statistikker og prognoser, som det kan være vanskeligt for selv en samtidig at holde rede på. »Impressa Publica Regni Danici. Bibliografi over Danmarks offentlige Publikationer«, udsendt siden 1948 af Danmarks Institut for International Udveksling under Rigsbibliotekarembedet, vil hjælpe fremtidens forskere. Af sammenfattende oversigter bør særligt nævnes Socialforskningsinstituttets publikationer, bl. a. følgende: »1. Langvarigt forsorgsunderstøttede. 1960«, »3. Kommunernes sociale struktur. 1960«, »4. 45 timers ugens indførelse 1958-60. 1960«, »10. Børneværnenes tilsynspraksis. 1963«, »11. Tillidsmandsinstitutionen i dansk industri. 1963« og »21. Nogle tabeller om uddannelse, erhverv og helbred. 1966«.