Jan M. Malecki : Zwiazki handlowe miast polskich z Gdanskiem w XVI i pierwszej polowie XVII wieku (De polske byers handelsforbindelser med Gdansk i 16. og første halvdel af 17. århundrede). Russisk og fransk resumé. Polska Akademia Nauk - Oddzial w Krakowie, Prace Komisji Nauk Historycznych nr. 20. Wroclaw, Warszawa, Krakow 1968. Ossolineum. 272 s. 5 kort. 50 zloty (5.00 $).

Gdansks (Danzigs) dominerende rolle som handels- og erhvervsby ved Østersøen har i mere end et århundrede været et yndet emne for historisk forskning både fra tysk og fra polsk side, men de territorielle forandringer efter 1945 har givet polakkerne de bedste muligheder for at dyrke studiet og udvide erkendelsen af byens historie. Siden Krigen har der været tre-fire polske forskningscentre. Dels de lokale videnskabelige institutioner i Gdansk og Toruri, dels Warszawa universitetmed professor M. Matowist og hans flittige elever M. Bogucka og H. Samsonowiczog

sonowiczogendelig den økonomiske højskole i Krakow med professor St. Hoszowski.Ved dennes kateder for økonomisk historie er Maleckis bog udarbejdet som et habilitationsarbejde, og den føjer sig, så vidt anmelderen kan skønne, smukt ind blandt de talrige arbejder der er fremkommet om Gdansks handel.

Gdansks handel med Polen, særlig den del der gik ad floden Wisla, var allerede i Mellemkrigstiden genstand for et par tyske undersøgelser, der begge byggede på St. Kutrzebas 1915 udgivne toldregnskaber fra Wloclawek (ca. 60 km syd for Toruri), 1537-1576 (diverse år), en kilde der også spiller en betydelig rolle for Malecki. Man må i øvrigt gøre sig klart, at den stærkt priviligerede polske adel sad på den overvejende del af Wisla-handelen med korn, hvad netop Wlociawek-registrene har vist. I årene 1555-1576 gik adelens andel af det korn, der førtes forbi Wloclawek således op mod 75-80 %? et tal der dog måske giver et overdrevent indtryk af adelens andel i korntilførslen til Gdansk (der jo også fik leverancer fra området nord for Wloclawek, ikke mindst fra Bydgoszcz (Bromberg)).

Malecki har afgrænset sin bog til tiden 1526-1655, d. v. s. fra Mazoviens genindlemmelse i Polen og til de ødelæggende krige midt i 1600-tallet. Territorielt har han begrænset sig til byerne indenfor datidens »republik« (grænserne af 1569) og har forbigået Litauen og det såkaldt kongelige Prøjsen med de vigtige handelsbyer Torun og Elblag. I den topografiske gennemgang af handelen opererer han med de gamle provinser: Kujavien, Mazovien, Storpolen, nordlige del af Lillepolen (med Lublin), sydvestlige del af Lillepolen (med Krakow) samt det såkaldte Rus', hvis væsentligste dele nu ligger indenfor Sovjetunionens grænser inclusive den vigtige by Lwow (Lemberg), der 1629 kom i postforbindelse med Gdansk. Arkivet i denne by har ikke kunnet benyttes, en mangel der i nogen grad afhjælpes af den rige litteratur til byens historie.

Malecki har foretaget indgående kildestudier til sit arbejde, først og fremmest i de forskellige byarkiver. Han har interesseret sig for korrespondancesager med Gdansk, byernes told- og vægtbøger (således Wisla-told i Warszawa 1605-1651, i Krak6w 1589-1655, told i Kalisz 1547-1548 og 1647-1655, vægtbøger i Poznan 1549 og i Krakåw 1638-1653), lejdebogen i Gdansk for jøder 1641-1642, og endelig har han prøvet at efterspore virkningerne af konfiskationen af gdansker-varer og -tilgodehavender efter at byen, der nægtede at anerkende Stefan Batory som polsk konge, 1577 blev erklæret i rigets akt.

Resultaterne er udover i teksten fremlagt i 30 teksttabeller samt 18 annekstabeller og fem kort. Man vidste i forvejen, at Gdansk var Poznaris vigtigste handelsforbindelse (hovedudførselsvarer fra Poznan var uld og fjer, hovedindførselsvare fra Gdansk var vesteuropæisk klæde). Meget tyder nu på, at det omvendte også var tilfældet, at Gdansks vigtigste forbindelse i Polen var Poznan. Det ses af det velbevarede materiale fra 1577, at Poznan var den polske by, hvor købmændene havde den største gæld til Gdansk, nemlig over 20.000 zloty, og antallet af lokale debitorer og gdansiske kreditorer var større her end i de øvrige byer, nemlig henholdsvis 39 og 29 (i Krak6w havde 16 gdansiske kreditorer henved 10.000 zloty til gode). Den livlige forbindelse mellem Poznan og Gdansk bevidnes også af, at der 1641 i Gdansk udgaves 211 lejdebreve for jøder fra Poznan, hyppigt forretningsmænd af betydeligt format.

I øvrigt har Malecki optalt ikke mindre end 151 byer, der drev handel med
Gdansk, mange af dem var dog små og nævnes kun enkelte gange. Flest - 30 -

er der i Mazovien, og det skyldes, at det først var fra o. 1575, at Warszawa opnåedesin dominerende stilling. Den hyppigst nævnte eksportvare til Gdansk var i øvrigt korn, særlig fra Nord- og Midt-Polen, den hyppigst nævnte importvarevar sild. For langdistancetransport mellem Krakow og Gdansk spillede Wisla tilsyneladende kun en ringe rolle. Hvis man sammentæller Maleckis tal fra toldregnskaberne i Krakow, ses at der 1589-1655 afgik 502 transporter ad landevejen til Gdansk, men ad Wisla kun 31 (fortrinsvis kobber og bly). Forskellenpå ankommende transporter er nærmest grotesk: Der ankom 1230 landevejstransporter,men kun tre ad Wisla! Hyppigt foregik landevejstransporten mellem Krakow og Gdansk med vognmænd fra byer beliggende midt på ruten, særlig Skiernewice. Landevejstransporten har hidtil ikke været vurderet efter fortjeneste, men samtiden satte den højt. Det udtrykkes af en Warszawa-rådmandpå titelbladet til et register over Wisla-tolden 1615: Felix, qui per terram vehitur.

Forfatteren når i sin sammenfatning til noget anderledes opfattelser end de hidtil af polsk forskning hyppigst forfægtede. Han mener, at de erfarne gdansiske mellemhandlere var uundværlige for polsk handel, der væsentligt var transithandel ; købmændene havde næppe på egen hånd kunnet organisere forbindelsen til Vesteuropa. Og det er kun med forbehold, at han accepterer sætningen om, at Gdansk hemmede byhåndværkets udvikling i det øvrige Polen. Tvært imod, som Bogucka, at se byen som en parasit på den polske stat mener han, at Gdansks handelsforbindelser med baglandet afbødede nogle af følgerne af adelens byfjendtlige

Anmelderen er ikke kompetent til at kritisere Maleckis resultater og teser. Men en enkelt detaille har virket stødende. I omtalen af de krakowske jøders åbenbart betydelige handel med Gdansk nævnes en del eksempler af forskellig art (s. 150). Her læses bl. a.: Omkring 1600 skal de krakowske jøders forretningsmellemværender med borgerne i Gdansk og Elblag efter sigende have nået hundreder af tusinde zloty. Kilden er en publikation fra 1618 af S. Miczynski, hvis titel taler om de store vanskeligheder, som den polske krone har af jøderne. Var det ikke naturligt i det mindste i en note at diskutere skriftets værdi, før det anvendtes på linje med de rent diplomatariske kilder?

Bogen er ellers udarbejdet med stor omhyggelighed og er forsynet med fortegnelse over utrykte og trykte kilder. De første er - måske på grund af de sædvanlige papirvanskeligheder - angivet lovlig summarisk. Desuden er der personregister (citerede forfattere med spærret skrift), stedregister samt tabel- og kortfortegnelse. De små russiske og franske resumeer (s. 267-268 og s. 269-270) må betegnes som utilstrækkelige. T««r.™i 5W.n W™