Sven Fritz: Studier i svenskt bankväsen 1772-1789. Skrifter utgivna av Ekonomisk-historiska Institutet i Stockholm. Stockholm 1967. 293 s. Ill. 39 sv. kr.

En betingelse for økonomisk vækst i det 18. århundrede var ikke blot tilstedeværelsen af kapital, men også muligheden for en hensigtsmæssig kanalisering af denne kapital. I den efter skandinaviske forhold vel belyste svenske økonomiske historie er de svenske kreditinstitutioner - med undtagelse af Jernkontoret - endnu ikke blevet nøjere undersøgt. I sin afhandling, som i maj 1967 forsvaredes for den filosofiske doktorgrad ved Stockholms Universitet, har docent Sven Fritz redegjort for disse kreditinstitutioner med særligt henblik på deres lånevirksomhed. Afhandlingen er opdelt i seks monografier, hvori der med støtte i bilag, tabeller og diagrammer foretages en analyse af den virksomhed, som fra statens og erhvervslivets side udfoldedes for at kanalisere eksisterende investeringskapital i overensstemmelse med statens økonomiske politik og med erhvervslivets behov. Det drejer sig om Riksbanken, der fungerede som en form for centralbank, om Manufakturdiskontfonden, der arbejdede inden for rammerne af statens manufakturpolitik, om Generalassistanskontoret, der fungerede som det tilsvarende danske Assistenshus, samt endelig om de tre institutioner Diskontkompaniet, Generaldiskontkontoret og Goteborgs Diskontkontor, der som fælles opgave havde at lette vareomsætningen gennem belåning og vekseldiskontering.

Afhandlingen bygger overvejende pa utrykt materiale, dels fra vedkommende institutioner selv og fra de involverede statsinstitutioner og dels pa de fa bevarede papirer fra private virksomheder. Pa grundlag af dette materiale belyser forfatteren, hvorledes det traditionelle — og for det nye erhvervsliv uhensigtsmaessige - kreditsystem baseret pa lan i fast ejendom suppleredes med nye og mere tidssvarende kreditinstitutioner. Hovedvaegten i afhandlingen ligger inden for arene 1772—1789; men det bor dog bemaerkes, at de enkelte monografier indledes med en velkommen diskussion af vedkommende kreditproblem fra frihedstidens begyndelse og frem til Gustaf Ills tronbestigelse. Sider af det behandlede kreditsystem sigtede mod spccifikt svcnske forhold. Andre sider ma imidlertid karakteriseres som almene for nordeuropaeiske stater i det 18. arhundrede; og ogsa for dansk okonomisk historie rummer afhandlingen derfor stof af interesse.