Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 5 (1971) 1Helmut Böhme: Probleme der Reichsgründungszeit 1848-1879. Köln, Kiepenheuer & Witsch, 1968. 505 s. 22,80 DM.JOHNY LEISNER
Side 263
Bohme har i dette bind i serien Neue Wissenschaftliche Bibliothek samlet en række tidligere trykte afhandlinger af bl. a. Wilhelm Mommsen, Hans Rothfels og Hans Rosenberg, foruden af udgiveren selv. Der er i mange af bidragene tale om ærlige forsøg på at komme ud over den tyske historikertradition, der i den tyske samling alene så Bismarcks værk, og som Bohme selv har taget op til grundig revision i sin »Deutschlands Weg zur Grossmacht« fra 1966. Den begyndende dyrkelse af samlingens økonomiske og socialpolitiske aspekter hindrer imidlertid ikke, at det er de åndspolitiske bidrag, der umiddelbart fængsler mest. Således genser man med glæde Stadelmanns afhandling fra 1948 »Deutschland und die westeuropåischen Revolutionen«, dog desværre i forkortet udgave og uden noter. Stadelmanns these er, at en hovedårsag til Tysklands fra Vesteuropa afvigende udvikling i det 19. årh. var, at den oplyste enevælde på tysk grund var blevet en succes. Det tyske borgerskab følte derfor ikke som det franske noget behov for at revoltere mod statsmagten, men opfattede med Goethes formulering Friedrich II og Joseph II som »die beiden Monarchen, welche alle wahren Demokraten als ihre Heiligen anbeten sollten«. Også Theodor Schieder er repræsenteret med flere afhandlinger, bl. a. med »Grundfragen der neueren deutschen Geschichte«, hvori han afviser Helmuth Plessners these om Tyskland som »eine verspåtete Nation«, for i stedet at operere med begrebet »die unvollendete Nation«.
Side 264
Som cn fejltagelse må man imidlertid karakterisere optagelsen af den østtyske historiker Joachim Streisands afhandling: »Bismarck und die deutsche Einigungsbewegung des 19. Jahrhunderts in der westdeutschen Geschichtsschreibung«. Her får Ritter, Rothfels et al. det glatte lag tinder anvendelse af purpie passages som følgende: »Inzwischen sind die anfangs von alien Besatzungsmåchten getroffenen Massnahmen zur Demokratisierung und Entmilitarisierung Deutschlands nur im Osten unserer Heimat, der deutschen Demokratischen Republik, konsequent weitergefuhrt worden . . . Auf der Grundlage des Marxismus-Leninismus wird hier ein neues, richtiges Bild auch von den deutschen Einigungsbestrebungen des 19. Jahrhunderts erarbeitet. In Westdeutschland dagegen, wo der deutsche Imperialismus als Hauptverbundeter des amerikanischen Imperialismus wiederersteht, gerieten auch die herrschenden Richtungen der Geschichtswissenschaft in den Dienst dieser Restaurationsbestrebungen, ja mehr noch: sie tragen wesentlich zu ihrer Forderung bei« etc. ad nauseam. Der må kunne findes mere begavede fortalere for en socialistisk fortolkning af den tyske fortid end Streisand. TrwMV T ___„„ |