Rolf Vallerö: Svensk handels- och sjöfartsstatistik 1637-1813. En tillkomsthistorisk undersökning. Urval. Skriftserie utgiven av Statistiska Centralbyrån. Nummer 1. Stockholm 1969. 145 s. Ill. Med et engelsk resumé. 22 sv. kr.

Som det andetsteds i dette hæfte (s. 254) anmeldte værk, Staffan Hogberg: Utrikeshandeloch
sjofart på 1700-talet, er det foreliggende blevet til under professor Ernst

Soderlunds inspiration og under hans tilsyn i Ekonomisk-historiska Seminaret, og de to forfattere har mangfoldige henvisninger til hinanden. Men dermed hører lighederne op. For medens Hogbergs værk bl.a. er en demonstration af, hvorledes man på en række vigtige punkter kan anvende det statistiske materiale, er Valleros en gennemgang af dette materiales tilblivelseshistorie. Udgangspunktet er taget i 1637, fordi man fra dette år har den ældste bevarede handelsbalanceberegning. I frihedstiden nåede arbejdet med statistiken et højdepunkt, mener forfatteren, men fra 1780'erne blev interessen svagere, og 1813 holdt arbejdet op, hvorfor forfatteren har valgt dette år som afslutning.

Skriftet indledes med en uhyre minutiøs gennemgang af de udtryk, der anvendtes i den samtidige statistik. For historikere, der har beskæftiget sig med tilsvarende emner, turde dette afsnit være temmelig overflødigt, selv om danske læsere uden tvivl har godt af at få at vide, at en persedelekstrakt er en opgørelse over im- og eksporterede varer. — Da handelsstatistiken hvilede på toldvæsenets opgørelser, finder forfatteren sig ligeledes foranlediget til at give en meget grundig gennemgang af de i perioden gældende forskrifter for toldbehandlingen. Reglerne ligner meget de danske, men synes at have været endnu mere rigoristiske. Man får her også en fortegnelse over de bevarede regnskaber og bilag fra det 18. rhundrede. fremgår, hvad ikke var ukendt i forvejen, at den svenske statistik var meget nøjagtig, således begyndte man allerede fra 1724 at indføre ikke blot skippernes, men også skibenes navne i toldbøgerne.

Herefter gennemgår forfatteren selve handelsstatistikens historie. Fremstillingen er delt i to perioder, nemlig 1637-1730 og 1730-1813. For begges vedkommende gælder dog, at forfatteren hovedsagelig bestræber sig for at påvise, hvornår de forskellige former for statistik er påbegyndt og de vanskeligheder, som udarbejdelsen af dem har voldt. Undertiden gives meget korte antydninger om, hvad der var den politiske baggrund for deres gennemførelse, t. eks. at ønsket om en mere energisk manufakturpolitik var baggrunden for omlægningen af statistiken i 1730'erne. Denne reform bestod i, at man nu udarbejdede handelsbalancerne således, at de viste handelen med hvert enkelt land, medens man tidligere havde nøjedes med at søge at få klarhed over Sveriges samlede im- og eksport. Samtidig begyndte man at udarbejde en egentlig søfartsstatistik, og fra 1738 opstilledes tabeller over både varemængder og værdier, og forfatteren gør til en vis grad rede for de metoder, der anvendtes ved udarbejdelsen.

Skriftet er meget kortfattet, men man kunne have ønsket, at der var ofret væsentlig mindre plads på reglementer og opregninger til fordel for en sammenligning mellem det statistiske grundmateriale og de udarbejdelser, det blev grundlag for. Men hertil er der kun svage tilløb. Ligeledes savnes et forsøg på at vurdere toldpersonalets dygtighed og evne til at udarbejde grundmaterialet, og navnlig en ikke-svensker kunne have ønsket meget mere om den politiske og økonomiske baggrund. Nu er skriftet nærmest en introduktion til emnet og mest værdifuldt, fordi der så nøje gøres rede for, hvilket materiale der findes. Men skal man vide noget om, hvad det kan bruges til, må man gå andetstedshen, f. eks. til Hogbergs værk. A . „