Henry Adams : The History of the United States of America During the Administrations of Jefferson and Madison. Abridged and edited by Ernest Samuels. Classic American Historians (General Editor Paul M. Angle). Chicago and London, University of Chicago Press, 1967. xxii + 425 s. Ill. 76 sh.

Det hører til den amerikanske USA-historikers uddannelse, at han i graduate school skriver et paper, helst et års-paper, om Henry Adams' fremstilling af Thomas Jefferson, dels fordi Jefferson står så problematisk i amerikansk historiografi,dels fordi Henry Adams (1838-1918) i den ene afstemning efter den anden

blandt amerikanske historikere fortsat vurderes som USA's største historiker. Måden han beskrev Jeffersons udenrigspolitik på, kan Samuel F. Bemis, doyen blandt USA's diplomat-historikere, stadig karakterisere som den bedste, uanset at amerikanske historikere senere i snesevis har gennemtrawlet mere begrænsede aspekter af emnet.

Det er derfor kun rimeligt, at man i denne nye historiografiske serie har indlemmet et bind som i forkortet form repræsenterer Henry Adams' klassiske 9bindsværk om Jeffersons og Madisons administrationer, oprindeligt publiceret i 1889-1891. Adams var den selv-dannede historiker, som skrev under indtryk af den nye »videnskabelige« tyske historieforskning. Han havde undervist i middelalderhistorie og USA-historie på Harvard. Han var New England kosmopolit, kendte de europæiske hovedstæder så godt som Washington og følte på en intens indadvendt måde, at han var af Huset Adams, idet oldefaderen John havde været USA's præsident 1797-1801, bedstefaderen John Quincy Adams ligeledes havde været det 1825-29 og hans fader havde været på nippet til også at komme i Det Hvide Hus. Men Adams i fjerde generation kunne ikke blive den praktiske politiker, New England aristokratiets dage var endt med Borgerkrigen, og han måtte selv nøjes med at blive en »intellektuel«.

Det er Henry Adams kenderen Ernest Samuels, som har foretaget dette udvalg. I betragtning af at Samuels har brugt et livsværk på at skrive Henry Adams' idéhistorisk orienterede biografi (de to første bind kom i 1951 og 1958), vil det være formasteligt at gå i rette med ham for de beskæringer, han har måttet foretage. Men folk som i andet ærinde har måttet slide sig igennem Adams' omfattende produktion - som romanforfatter skrev han to dybsindige politiske romaner ment som sparto til Disraelis forsøg i genren - vil uvægerligt mærke sig nogle af manglerne ved beskæringen.

Hele Aaron Burr sammensværgelsen er simpelt hen skåret ud fordi, som Samuels siger i sin indledning, den del af værket bærer præg af at være taget med, simpelt hen fordi Adams ville have brugt det stof, han havde indsamlet til en bog om Burr, som han havde opgivet. Samuels mener Burr afsnittene er uorganisk føjet ind i Adams' fremstilling. Herom kan der vel diskuteres: Burr episoden viser dels noget væsentligt om den unge Unions manglende stabilitet under Jefferson, dels viser den, hvordan Jefferson og det Demokratisk-Republikanske parti reagerede, og endelig hvorledes Adams behandlede hele spørgsmålet med en ironi, som fik Jefferson til at fremstå som filosof, statsmand, klovn. Den sidste side af Adams'Jefferson portræt har dermed fået mindre vægt i Samuels' udvalg end i Adams' oprindelige fremstilling. Og Adams' »selvbiografiske« og ironiske bestræbelser for bag den objektive, »videnskabelige« facon at få »udredet« Huset Adams' forhold til Virginia Dynastiet og da specielt Jefferson træder i dette bind mindre klart frem end hos Adams selv.

Men med disse kværulerende småbetragtninger af vejen må udvalget selvfølgeligtkarakteriseres som mønstergyldigt, især fordi udgiveren har valgt ikke at skære i enkelte sætninger eller afsnit, men simpelt hen har udeladt hele kapitlerog blokke. Adams' gennemarbejdede akademiske engelsk er dermed fastholdt,endvidere hans berømmede evne til komplekse og koncise persontegninger, ligesom hans suveræne beherskelse af ikke bare sin egen tids dannelse, men også Jeffersons samtids dannelse. I udvalget er fastholdt de ofte optrykte indledningskapitler,hvori

kapitler,hvoriAdams opsummerer USA anno 1800: fysisk, geografisk, befolkningsmæssigti New England, Mellemstaterne, Syden. Dernæst kommer kapitlerneom Jeffersons »demokratiske« tiltrædelse som præsident i 1801, hans køb af Louisiana, hans mislykkede forsøg på embargo i forholdet til England og Napoleon,og derpå kapitlerne om »Madisons krig« med England 1812-15, hvorunder Adams får lejlighed til at vise patriotisk stolthed over USA's krigsindsats til søs. Endelig kommer så efter kapitlet om Ghent-freden (hvor Quincy Adams var med som forhandler) udvalgte afsnit fra Adams' afsluttende epilog-agtige kapitler,hvori der gøres status over USA anno 1817.

Bindet viser Adams' to karakteristiske sider: den alment dannede skribent som samtidig var historiker, plus hans analytiske evne især i tilslutning til repræsentative citater som i sig selv montageagtigt fører fremstillingen fremad og historiografisk svarer til, hvad Adams' gode ven Henry James tilstræbte med »scenic presentation« i sit håndværk: romankunsten.

Hvis de øvrige bind i serien lever op til dette, må serien anbefales. Blandt andre bind kan nævnes: Nicolay and John Hay: Lincoln (forkortet ved Paul Angle); George Bancroft: The History of the United States of America (forkortet ved Russell B. Nye); og Moses Goit Tyler: A History of American Literature, 1607-1783 ved Archie H. Jones). -c. >_v Wawsw„