N. Denholm-Young : The Country Gentry in the Fourteenth Century with Special Reference to the Heraldic Rolls of Arms. Oxford University Press: Clarendon Press, 1969. xii+ 175 s. 40 sh.

Lige så lidt som sin forgænger History and Heraldry 1254 to 1310 (1965) er dette arbejde heraldik i snævrere forstand, selvom materialet er heraldisk, hvorfor herolder m.v. indtager en betydelig plads deri. Men som Lancaster-herolden Gregory King i 17. årh. grundlagde moderne engelsk demografi og socialvidenskab, vil omvendt forfatteren gennem disse to bøger vise, hvilket indblik i det middelalderlige engelske samfund - og her da naturligvis især dets højere lag — de talrigt bevarede våbenruller kan give os. Som det første bind behandlede opløsningen af det militære feudalsamfund, hvor ridderen endnu primært var kriger, kommer nu i stigende grad godsejeren i forgrunden, og da især sådanne, som ikke havde ladet sig slå til ridder, og det trods regeringens hyppige tvangsforanstaltninger, der søgte at holde det svære kavalleris kadrer intakte. Her ser vi, hvorledes en stedse mere specialiseret civiladministration inddrager de mindre godsejere

(altså den vordende gentry) i lokalstyret som stewards, bailiffs, fredsdommere og parlamentsmedlemmer (in loco militis), og inden 14. århundredes udgang er ikke blot virkelige riddere, men også armigeri officielt våbenførende. I dette samfund spiller herolden en betydelig rolle som den specialist, der kan identificere våben, og som dermed også har kendskab til samfundets sociale distinktioner, d.v.s. »protokollen«, hvorfor da også herolder hyppigt deltager i ambassader m.v. Endnu spiller turneringer en betydelig rolle, og her er det naturligvis herolderne, der har til opgave at holde styr på deltagerne. Gennem en minutiøs analyse af de talrigt bevarede våbenruller søger forfatteren at fastslå disses datering og funktion: er der tale om lejlighedsarbejder, f.ex. et katalog over deltagerne i en bestemt turnering (det må erindres, at en sådan kunde være et skalkeskjul for en oppositionsgruppes møde, som Lancastertilhængernes turnering 1309, bevaret i The Dunstable Roll), i en berømt belejring eller i et slag; er det som The Parliamentary Roll of Arms en grevskabsvis opstilling af lokale slægter, eller som ordinarierne (fra ca. 1340) forsøg på systematisk opstilling efter beslægtede våbenmærker. Dertil diskuteres i småafsnit specialproblemer som indholdet af forskellige sociale termini (franklins, bannerets, buzones 0.m.a.), og der gives adskillige bidrag til tidens administrationshistorie (household knights, juristernes fremtrængen etc.). For den, der til fulde behersker Englands middelalderhistorie, vil disse arbejder på mange måder være en inspirationskilde, og det såvel hvad social- som administrationshistorien angår. Men arbejdets form, opdelingen i talrige, ikke umiddelbart sammenhængende småafsnit, og det, at samtlige relevante kilder og problemer forudsættes bekendt, gør unægtelig bogen vanskeligt tilgængelig for den ikke-initierede læser. t-,„„„ „ „„„„