Lars Linge: Gränshandeln i svensk politik under aldre Vasatid. Bibliotheca Historica Lundensis XXIII. Lund, Gleerup, 1969. 450 s. 1 kortbilag. 43 sv. kr.

Et særligt aspekt af relationerne mellem de nordiske lande i det 16. og 17. årh. er grænsehandelen imellem dem. Indtil 1658 var de handelsgeografiske forhold i høj grad til Danmarks fordel, idet befolkningen langt ind i Småland, Våstergotland og Vårmland lettere kunne få deres importvarer (især salt) og afsætte deres eksportvarer (især levnedsmidler) i de danske og norske havne i Bohuslen, Halland, Blekinge og i mindre grad Skåne, end de kunne over de svenske byer. I takt med Vasaernes øvrige nationale økonomiske politik, som bl.a. gik ud på at styrke de svenske byer og gøre den svenske udenrigshandel uafhængig af de danske havne, opstod stigende problemer med denne grænsehandel.

Fra svensk side søgte man at begrænse den på forskellig måde, og i de tilfælde,

hvor man ikke selv kunne forsyne befolkningen i grænselandskaberne, søgte
regeringen i hvert fald at få de danske købmænd til at komme til Sverige og at
begrænse deres aktivitet til de lovlige markeder i byerne og forhindre landhandel.

Stridighederne om grænsehandelen er af mange historikere blevet betragtet som et af de væsentligste momenter bag de dansk-svenske modsætninger i perioden, men det har været karakteristisk, at den reelle viden om denne grænsehandels omfang og form har været ganske ringe.

Med Lars Linges bog er der for alvor kommet en mængde informationsmateriale
frem, der tillader slutninger med langt højere grad af sikkerhed, end det
tidligere var muligt.

Forfatteren har gennem en årrække gennemarbejdet de nationale og lokale arkiver og har fremdraget og bearbejdet et meget stort materiale, som imidlertid i højere grad belyser formerne for og den officielle holdning til grænsehandelen, end det tillader et skøn over dennes omfang. Lars Linge har tydeligt nok haft problemer med dispositionen af sit store materiale. Han har valgt at dele bogen op i kapitler, afgrænset kronologisk efter de vigtigste traktater om grænsehandel, og indenfor hvert enkelt kapitel behandles så systematisk de politiske forhold, den svenske eksportpolitik, by- og toldpolitik og herunder igen forholdene i de enkelte regioner. Dette har bevirket, at bogen er blevet uhyre detailrig, og har fået karakter af en håndbog, som ingen, der beskæftiger sig med de dansk-svenske forbindelser i det 16. og 17. årh. vil kunne forbigå.

Interessant er Linges påvisning af, at de forskellige former for reguleringer af grænsehandelen, som de svenske konger (og i krigstid også de danske) beordrede, egentlig kun fik meget ringe praktiske virkninger. Grænserne kunne ikke effektivt kontrolleres, og det ser ud som om de statslige myndigheder (måske i konsekvens af dette) ikke satte meget ind på at håndhæve bestemmelserne. Forfatteren når til den konklussion, at trods alt var grænsehandelen ikke på noget tidspunkt et så alvorligt problem, at den alene kan have motiveret den svenske ekspansionspolitik mod Danmark og Norge. „ adt _f v