Poul Møller: Københavns Bystyre gennem 300 År. II. 1858-1940. Udgivet af Københavns Borgerrepræsentation. 1967. 396 s. Ill.

Ved Københavns Borgerrepræsentations 100-års jubilæum som folkevalgt forsamling i 1940 blev det besluttet bl.a. at udgive en historisk skildring af bystyrets udvikling gennem 300 år. Første bind af værket udarbejdedes af daværende stadsarkivar Flemming Dahl. Det dækkede perioden 1648-1840 og udsendtes i 1943. Efter krigen overdroges det Povl Engelstoft at levere en fortsættelse, men han overlod opgaven til sin medarbejder lektor Poul Møller, der i det nu foreliggende bind II fører fremstillingen frem til 1940, hvorved værket er blevet afsluttet. Ved tilrettelæggelsen af det nu udkomne bind har forfatteren været delvis bundet af den disposition, som lå til grund for bind I. Dette har medført, at fremstillingen er blevet samlet omkring en redegørelse for kommunalforfatningens udvikling i perioden 1840-1940 samt borgerrepræsentationens og magistratens historie, medens andre emner som kommunalbestyrelsens forhold til statsmagten, til pressen m.v. har måttet træde i baggrunden.

Bogens hovedafsnit, der skildrer den københavnske forfatningshistorie i perioden 1840-1940, fylder ca. 125 sider, og de afgørende begivenheder er udarbejdelsenaf kommunalforfatningerne af 1857, 1917 og 1938. Hertil slutter sig naturligt en række underspørgsmål, såsom de indlemmede områders repræsentationi

tioniborgerrepræsentationen, den kommunale valglov af 1908 og de særlige regler for skattevalg. Med megen omhu og stor udførlighed redegøres der for forhandlingerne i magistrat og borgerrepræsentation om disse vigtige spørgsmål. Hovedkilden, der bygges på, er den trykte udgave af borgerrepræsentationens forhandlinger, og kun i undtagelsestilfælde synes utrykt materiale benyttet. Fremstillingener strengt kronologisk og helt refererende. Forf. har naturligvis komprimeretde hundreder af sider, som disse langstrakte forhandlinger optager i originalkilden, men der er ikke gjort nogetsomhelst forsøg på at bearbejde stoffet endsige gruppere det efter visse saglige kriterier. Man mærker heller ikke noget til forfatterens egne synspunkter eller vurderinger. Yderst sjældent anvendes et karakteriserendeadjektiv. Det gør ikke tilegnelsen lettere, at det henved 125 sider store kapitel ikke er opdelt i underafsnit. En linies mellemrum markerer, at et afsnit er afsluttet, og at man nu begynder på et nyt.

På samme måde er de følgende kapitler opbygget og behandlet. Det gør ikke så meget med de mindre kapitler om forholdet til staten, der udelukkende behandler det økonomiske forhold navnlig i årene efter 1927, og forholdet til havnen, men vanskelighederne vender tilbage, når man kommer til kapitlerne om forholdet til nabokommunerne, herunder de langtstrakte forhandlinger om Københavns forhold til det voksende Frederiksberg, og til det store afsnit om borgerrepræsentationens forretningsgang. Et særligt afsnit er viet forhistorien til opførelsen af Københavns nye rådhus, og endelig indeholder bogen nogle mindre kapitler om valgene til borgerrepræsentationen, der hovedsagelig bygger på foreliggende trykt statistisk materiale.

Som tillæg er optrykt alfabetiske fortegnelser over samtlige medlemmer af borgerrepræsentationen og magistraten siden 1840, henholdsvis ca. 600 og 100 personer med angivelse af deres funktionsår, og med hensyn til borgmestre og rådmænd med angivelse af, i hvilken afdeling af magistraten de har virket. For enkelte rådmænds vedkommende savnes denne sidste oplysning imidlertid. Medens man må indrømme, at disse lister kan have praktisk betydning til hurtige opslag, må man i nogen grad undre sig over det forudgående afsnit, som hedder: »Fremtrædende medlemmer af kommunalbestyrelsen«, og som både omfatter borgerrepræsentation og magistrat. På ca. 35 sider omtales, hvad forfatteren kalder »fremtrædende« medlemmer, og hvad der oplyses om de enkelte personer, kan faktisk hurtigere og lettere fremdrages ved benyttelsen af almindelige historiske opslagsværker. Havde forf. blot i nogen grad udnyttet det vældige materiale, som er samlet sammen til brug for hovedafsnittet, kunne det måske forsvares at offentliggøre et udvalg af personkarakteristikker. I den foreliggende form har de meget ringe interesse. -p. at Tcnjmrv5_™