Andreas Alföldi : Studien zur Geschichte der Weltkrise des 3. Jahrhunderts nach Christus. Darmstadt, Wissenschaftliche Buchgesellschaft, 1967. x + 460 s. 78 tavler. 80,90 (40,70) DM.

Store dele af den 75-årige ungarske historiker Andreas Alfoldis omfattende og vidt spredte forfatterskab trænger til genudgivelse, og det fremgår da også, at Wissenschaftliche Buchgesellschaft forbereder flere Alfoldi-bind, et med hans store afhandlinger fra 1930'erne om de romerske kejseres hofceremoniel, insignier og dragt, et andet med hans indtrængende studier fra 1950'erne over det ideologiske indhold af titlen »Fædrelandets Fader«. Til det bind, som allerede foreligger, har forfatteren imidlertid valgt at samle nogle af sine uhyre værdifulde bidrag til det 3. århundredes vanskelige historie, de ældste fra 1920'erne. De foreligger uændret (dog alle på tysk), og i forordet lover forfatteren at ville tage de behandlede spørgsmål op i et nyt bind, hvor han vil tage stilling til den senere litteratur om perioden. Det er imidlertid med stor beklagelse, man samtidig konstaterer, at Alfoldis vistnok allermest kontroversielle afhandling inden for denne emnekreds, om goternes bevægelser og den romerske evakuering af Dakien, som kun foreligger på magyarisk, også er skudt ud til genudgivelse i dette bind; havde den været medtaget nu, kunne man måske have undværet bidragene til Cambridge Ancient History bd. XII.

De udvalgte studier samler sig næsten alle om årene ca. 250—70, hvor det 3. århundredes krise i flere henseender nåede sit højdepunkt. Periodens centrale skikkelse er kejser Gallienus (253-68), hvem Alfoldi har æren af at have reddet levende ud under vægten af de mange århundreders tradition med fjendtlig tendens.Han opfatter først og fremmest Gallienus som eksponent for den ældre tids hellenistisk-romerske kultur, der på denne tid stod i en mere og mere udtalt modsætningtil de frembrydende lokale kulturer i rigets provinser, især i Balkanlandene,hvor hærens vigtigste rekrutteringsområder lå. Når Alfoldis arbejde på

dette forskningsfelt - som på andre — har fået epokegørende betydning, skyldes det, at han forener en enestående numismatisk sagkundskab med en ikke mindre kildekritisk skarpsindighed og evne til at anskue omfattende problemer konkret. Med de her udvalgte studier viser han yderligere, hvordan det i tid og tidsskrifter vidt spredte forfatterskab holdes sammen af de kræfter, der gør en historiker til en stor historiker. t, -^