Carl Haase : Die Entstehung der westfälischen Städte. Veröffentlichungen des Provinzialinstituts für westfälische Landes- und Volkskunde, Reihe I, Heft 11. 2. berichtigte Auflage mit einem kritischen Nachwort. Münster, Westfalen, Aschendorffsche Verlagsbuchhandlung, 1965. viii + 294 s. Kort. DM 25,-. Indb. DM. 28,-.

Den stillede opgave bestod i at udarbejde en kartografisk illustration af de westfalskebyers
opståen (beregnet for et planlagt værk »Geschichtlicher Handatlas

vonWestfalen«). Dette indebærer naturligvis undersøgelse af et meget omfattende materiale og har tillige ført forfatteren til vidtgående overvejelser af principiel og metodisk art, ikke mindst for de ældste stadiers vedkommende. Ved begge disse omstændigheder påkalder værket sig betydelig interesse også uden for det kartograferedeområde, og dets første oplag (1960) blev da også hurtigt udsolgt. Det foreliggende andet oplag er forsynet med en kritisk efterskrift, der bringer nogle nødvendige rettelser og navnlig forfatterens stillingtagen til positiv og negativ kritik af værket ved dets fremkomst. Denne antikritik er tidligere udsendt i WestfdlischeForschungen

Kronologisk rækker arbejdet fra de ældste tider til 1950, og geografisk er opgaven begrænset til det nuværende Westfalen-Lippe. Sagligt drejer det sig om byernes 'opståen', hverken mere eller mindre. Det gælder at konstatere, til hvilken tid det er dokumenteret for hver enkelt bydannelse, at den er blevet til som by og dermed kan optages med en signatur på kortet. Det kan naturligvis indvendes, at et sådant program ikke tillader at differentiere mellem den kronologiske indplacering og byernes (hver enkelt bys) relative betydning til forskellig tid. De byer, der er opstået først, er næppe nødvendigvis de mest betydningsfulde på et senere tidspunkt - og Carl Haases kommentar søger netop overalt at afhjælpe et sådant falsk indtryk, som kortet står i fare for at bibringe den ukyndige. På den anden side kan en kartografisk fremstilling givetvis meddele noget, som kun vanskeligt kan udtrykkes tekstligt eller i et koordinatsystem. Den kan - med de anførte forbehold — bidrage til overvejelser om placeringen af økonomiske eller administrative brøndpunkter i forskellig tid og måske i endnu højere grad støtte undersøgelser af forbindelseslinjerne imellem dem.

Det spiller naturligvis en stor rolle, hvilket betydningsindhold der lægges i begrebet 'en by'. Definitionen kan ikke være den samme i værkets fire hovedafsnit, tiden indtil 1180 (Henrik Løves fald), perioden mellem 1180 og 1350 (pesten), fra 1350 til 1803 og fra 1803 til 1950. Lige så indlysende kan definitionen ikke bygges på et enkelt karaktertræk ved den komplicerede samfundsdannelse som er en by. Den retshistoriske definition er givetvis den mest entydige, den økonomiske sikkert den funktionelt rigtigste - men på den anden side: der er utvivlsomt byer og byer. Kan noget kaldes en by, som ingen byret eller rådsforfatning har, som er uden torv, markedsplads eller bymur? Er et fænomen som møntretten i stand til at virke fremmende på bydannelse - eller slås der fortrinsvis mønt på steder, hvor der i forvejen ligger en by? Hvor stor skal byen være for at være by? Og hvor folkerig? Carl Haase synes at have noget til overs for den tanke, der vil bestemme de middelalderlige 'Gross-stådte' som dem, der udviser et flademål på 50 hektar eller mere - medens han naturligvis ikke for den ældre tid kan anvende den definition, der gør enhver samlet bosættelse af over 2.000 mennesker til en by. Over for de andre bymæssige karaktertræk forholder han sig til enhver tid analyserende og diskuterende - og herfor vil han finde taknemmelige læsere. Det nytter ikke at affærdige disse overvejelser, eller f.eks. tilslutte sig en hastig udtalelse, som Erich Keyser refereres for (s. 5, n. 38): Stadt ist alles, was sick Stadt nennt, for i hvert fald de ældre tiders terminologi er overordentlig varieret. Urbs, civitas, villa, oppidum, forum, burgus, locus — bag alle disse og flere betegnelser gemmer sig samfundsdannelser, der efter vore begreber vil være byer, men formentlig også nogle, der efter samme begreber ikke ville være det. Detailanalyse er nødvendig, ikke mindst for den der ønsker at generalisere.

Selve anvendelsen af den her nødvendige systematik på det sparsomme materiale til de ældste byers historie aflokker det nye vidnesbyrd om stort og småt. Læseren er nær ved at beklage, at f.eks. Dortmunds og Miinsters opståen før 1180 er hævet over tvivl, hvorfor der ikke er anledning til selvstændig behandling af deres historie - men han fængsles i stedet af mange mindre problemer som f.eks. Corveys og Hoxters ældste historie og indbyrdes forhold. For de ældste tiders vedkommende leder spørgsmålet om byernes opståen (hvornår og hvordan) direkte til det mere væsentlige, hvad byerne var og hvad de betød. At dette ikke på samme måde er tilfældet for de yngre afsnit - hvor materialet er større og inddelingen derfor nødvendigvis grovere, hvor gåderne måske er færre, men situationen alligevel mere sammensat - skal ikke bebrejdes forfatteren. Det betyder dog, at værkets senere dele får mere leksikal karakter, og at begrænsningen til byernes opståen føles for snæver.

Det er en nyttig håndbog, hvis brugere gør klogt i at følge dens egne anvisninger,
der næsten alle går ud på ikke at standse ved den her givne fremstilling.