Institutum Historicum Polonicum Romae: Elementa ad fontium editiones. Vol. IX & XX: Res Polonicae ex Archivo Regni Daniae. I pars. Coll. L. Koczy. 1964. xii+lB4 s. $ 9,50. II pars. Ed. Carolina Lanckoronska et Georgius Steen Jensen. 1969. vi₊ 324 s. $ 9,50.

Det polske historiske Institut i Rom udfolder en udgiveraktivitet, der er så meget desto mere imponerende, som instituttet udelukkende drives for private midler, idet det ikke anerkendes af den polske stat. Serien Elementa ad Fontium Editicnes indeholder en samling hidtil utrykte Polonica dækkende 14.-17. årh. fra forskellige europæiske arkiver, bl. a. Vatikanet, Orsini-arkivet i Rom, Public Record Office og British Museum, Simancas-arkivet og Rigsarkivet i København.

Serien imødekommer utvivlsomt et behov hos mange historikere, som længe har følt savnet af trykte polske kilder, idet sådanne nok findes, men ofte kun i udgaver fra 18. årh., og den nye serie indeholder nok fortrinsvis kilder til Polens historie, men fortæller naturligvis samtidig meget om europæisk politik i denne periode.

I det danske Rigsarkiv har instituttet udgivet arkivgruppen »Tyske Kancellis Udenrigske Afdeling. Speciel del: Polen AI (Brevveksling mellem fyrstehusene)«, som dog kun indeholder breve fra polske til danske konger og enkelte koncepter til svar. L. Koczy udgav i 1964 »Polen AI, 1« omfattende tiden 1526-72, og Karla Lanckoronska og museumsinspektør Jørgen Steen Jensen har fortsat med »Polen A I, 2 og 3« frem til 1696. De sidstnævnte har fordelt arbejdet mellem sig, således at Jørgen Steen Jensen har taget sig af de breve, der er på svensk (Sigismund 3.'s) og tysk, medens K. Lanckoronska har forestået de latinske breve.

Værket gengiver hvert enkelt dokument in extenso efter moderne principper med udførlige tekstkritiskc noter. Derimod vil det sikkert ærgre mange benyttere, at realkommentarer næsten kun findes i de af Jørgen Steen Jensen udgivne stykker og endda yderst kortfattet. Fremmede historikere vil måske have vanskeligt

ved f. eks. at identificere: »Monsieur le Grand Maitre d'Hotel du Rauyaume de Denmarc«, som der står på dorsalen til et brev fra 1657. Bogens person- og stednavneregister giver ingen hjælp i dette tilfælde. Det havde kun været ringe ulejlighed for udgiverne at anføre navnet Joachim Gersdorff i en note, mens det for andre kan blive til et stort arbejde. Registrets anvendelighed mindskes af, at man som oftest kun angiver stednavne i den form, der forekommer i teksten (Ottensehe, Ottoniensis) og sjældent anfører den moderne skrivemåde, noget der specielt for de polske stednavne havde været nyttigt. En enkelt af de sparsomme kommentarer i registret er tilmed forkert: Paul Wirtz forklares som »dux exerc. reg. Pol.«; han var dog på den tid (1657) svensk kommandant i Krakow og har aldrig været i polsk tjeneste.

Bogen er forsynet med et »Index Chronologicus« over de enkelte akter, og
50 sider bruges til at gengive de regester, som udgiverne har lavet til hvert enkelt
brev, noget der forekommer temmelig overflødigt.

Endelig skal anmelderen driste sig til at rejse det principielle spørgsmål, om denne form for udgivelse af kilder til den nyere tids historie nu også er hensigtsmæssig. Det er vel meget få historikere, der har brug for den fuldstændige tekst til hver enkelt kilde, og med den moderne kopiteknik er det jo nemt at skaffe sig en sådan, når blot man ved, hvor originalen findes, og hvad den handler om. Derfor forekommer det mig, at det havde været mere hensigtsmæssigt, om man havde brugt en form som den, der anvendtes i den i 1930'erne standsede tyske serie: Urkunden und Aktenstiicke zur Geschichte des Kurfursten Friedrich Wilhelm von Brandenburg, hvor man gav et fyldigt referat af hver enkelt kilde, med aftryk in extenso af de vigtigste. Man ville dermed ikke blot have kunnet få en oversigt over breve fra polske konger i Rigsarkivet, men også på samme antal sider have kunnet medtage de breve fra danske konger til polske, der findes i kopibogen »Latina«, samt de kilder, der findes i grupperne A II (»Akter og dokumenter vedr. det politiske forhold til Polen«) og B (»Gesandtskabsrelationer«). Dermed ville man have fået et mere praktisk arbejdsredskab for historikerne. Men man kan jo håbe, at Det polske historiske Institut i Rom også vil udgive de andre nævnte grupper Polonica i Rigsarkivet.