Richard Graham : Britain and the Onset of Modernization in Brazil, 1850-1914. Ibid. vol. 4. Cambridge University Press, 1968. xvi -f 385 s. Ill. 70 sh. Peter Calvert: The Mexican Revolution, 1910-1914. The Diplomacy of Anglo- American Conflict. Cambridge Latin American Studies, vol. 3. Cambridge University Press, 1968. x+33l s. 60 sh.

Cambridge Latin American Studies er en serie af monografier, som skal behandle emner fra latinamerikansk historie, geografi og økonomi. At dømme efter de fire bind, der indtil nu er udkommet, vil historiske undersøgelser komme til at indtage en fremtrædende plads i den nye serie.

Peter Calvert behandler i det første af de to bind, der her skal omtales, de modsætninger, som opstod mellem USA og England i Mexico efter revolutionen i 1910. Disse modsætninger kulminerede i, at USA ikke diplomatisk anerkendte Huerta-styret i 1913, hvad England gjorde. Den kronologiske afslutning på Calverts undersøgelse ligger i begyndelsen af 1914, umiddelbart før den krise som førte til den amerikanske besættelse af Veracruz i april 1914.

Undersøgelsen bygger på en omhyggelig gennemgang af den diplomatiske
korrespondance i State Departments og Foreign Office's arkiver, og Calvert er
herved i stand til nøje at følge den amerikanske og engelske gesandts vurdering

af den politiske situation i Mexico. Men den stærke afhængighed af dette kildematerialehar på den anden side også givet fremstillingen en drejning i retning af, at det er disse diplomater, som er hovedpersonerne i udviklingen af den engelsk-amerikanskekonflikt eller interessemodsætning. Det fremgår imidlertid af Calverts egne undersøgelser, at f. eks. den engelske udenrigsminister Edward Grey havde helt klare - og af de diplomatiske indberetninger ret uafhængige - mål. For det første ønskede han at varetage engelske økonomiske interesser i Mexico, og for det andet ville han undgå en egentlig konflikt med USA. Dette fremgår bl. a. af hans memorandum af 17. oktober 1913 (s. 225). Ved den minutiøseredegørelse for diplomaternes aktivitet slører Calvert i nogen grad spørgsmåletom opfattelsen af interessemodsætningen hos de to landes regeringer, der dog må betragtes som det væsentlige.

Richard Graham behandler i sin undersøgelse »moderniseringen« i Brasilien 1850-1914 og Englands rolle i denne proces. Han påpeger på en overbevisende måde Englands indflydelse på en række af de omfattende ændringer, der skete i Brasilien i anden halvdel af det 19. årh. Det drejer sig om så forskellige områder som transportsystemet, bankvæsenet og byeliterncs forestilling om fri konkurrence.

Mindre overbevisende er skildringen af Englands betydning for industrialiseringen i Brasilien. Her burde i hvert fald den brasilianske toldpolitik have været behandlet mere indgående, da importvilkår for færdigvarer naturligvis har en afgørende indflydelse på den hjemlige industris afsætningsmuligheder. De indrepolitiske brydninger, som toldpolitikken rejste i 1890'erne, bliver kun strejfet (s. 300 f.).

Graham belyser således mange sider af de samfundsmæssige ændringer i Brasilien i sidste halvdel af det 19. årh. Men en samlet vurdering af disse ændringers karakter og omfang når han ikke frem til. Her er det en stor svaghed, at han ikke præciserer, hvad han lægger i begrebet »modernisering«, skønt han anvender udtrykket mange steder i sin bog. M \_{M^ airo}