Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 4 (1969 - 1970) 3

Ernst Walter Zeeden: Das Zeitalter der Gegenreformation. Herder-Bücherei. Grossband 281. Freiburg im Breisgau, Herder Verlag, 1967. 303 s. 3,95 DM.

Karl-Erik Frandsen

Side 647

I sin billigbogsserie har Herder Verlag gjort sig fortjent ved at udgive en række vigtige kirkehistoriske værker. I 450-året for Luthers these-opslag kom i denne serie ovennævnte bog, skrevet af professor i historie ved universitetet i Tubingen Ernst Walter Zeeden, der har en betydelig produktion om det 16. årh. bag sig.

Den, der tiltrukket af titlen åbner bogen, vil blive overrasket ved at se indholdsfortegnelsen, hvor det viser sig, at kun en mindre del af bogen handler om modreformationens tidsalder i almindelig forstand, medens resten skildrer det, der tydeligt nok har forfatterens særlige interesse, nemlig de forskellige trosretningers opståen og udvikling, noget Zeeden tidligere har behandlet i bogen »Die Entstehung der Konfessionen. Grundlagen und Formen der Konfessionsbildung im Zeitalter der Glaubenskåmpfe«, Miinchen-Wien 1965.

Hovedvægten lægges på Calvin og calvinismen og dernæst på Loyola og jesuitterne. Begge bevægelser analyseres grundigt både med hensyn til ideologi og praktisk udformning. Derimod ofrer forfatteren kun 10 sider på lutheranerne, hvad der nok kan undre i en bog om modreformationens tidsalder, hvor lutheranerne ganske vist ikke optrådte særlig aktivt, men så meget desto mere bemærkelsesværdigt dog var i stand til at overleve de andre konfessioners stormløb.

Mange vil sikkert finde bogens sidste afsnit om religionskrigene det mest interessante. For medens man nok i den eksisterende litteratur kan finde lignende fremstillinger af de reformatoriske bevægelser og den katolske kirkes indre reformer, så er Zeedens skildring af religionskrigene i det 16. årh.s anden halvdel præget af mange nye betragtninger og synspunkter. Han sætter kampene ind i deres politiske sammenhæng og forsøger at skitsere et svar på det vanskelige spørgsmål, om krigene virkelig drejede sig om religiøse spørgsmål, eller om disse blot var et dække for klassisk magtpolitik.

Hans hovedsynspunkt er: »Fast überall begegnen wir einer konfessioneli
iiberdeckten riicksichtslosen Macht- und Sozialpolitik« (s. 210), men dette markantestandpunkt
modificeres dog betydeligt ved understregningen af, at for

Side 648

mange politiske ledere var den konfessionelle tanke ikke kun skinmotiv, men virkeligden grundlæggende idé bag politikken. Dette illustreres ved en gennemgang af udviklingen i de forskellige lande, dog koncentreret om det 16. årh. således at 30-årskrigen slet ikke behandles, hvilket man dog kunne have ventet efter bogens titel.

I indledningen skriver Zeeden, at han har bestræbt sig på, ikke at se den kirkelige udvikling isoleret, men i sammenhæng med den almindelige politiske og sociale historie. Det første er også nok lykkedes, men de sociale og økonomiske forhold forbigår han (på nær afsnittet om Nederlandene) næsten helt. I betragtning af de mange nye specialstudier på dette felt havde det været nyttigt, om de vigtigste resultater på denne måde kunne være blevet mere tilgængelige.

Bogen kan i høj grad anbefales både som hovedværk og som opslagsbog for
alle, der beskæftiger sig med Europas historie i det 16. århundrede.