Denys Hay: Europe in the Fourteenth and Fifteenth Centuries. A General History of Europe, edited by Denys Hay. London, Longmans, 1966. x+ 421 s. 35 sh.

Den der har ønsket at få et bredt kendskab til senmiddelalderens historie, har hidtil som de bedste anvendt nogle værker, der var ca. 30 år gamle. Det gælder bd. VII-VIII af Cambridge Medieval History, G. Glotz: Histoire Générale bd. VI-VIII og bd. VII i L. Halphen og P. Sagnac: Peuples et Civilisations.

Med det værk, der her skal omtales, er ganske vist ingen af de foran nævnte
overflødiggjort, fordi det drejer sig om langt bredere fremstillinger, men bortset
herfra er det nye værk en hård konkurrent til sine forgængere.

Professor Hay indleder med et velkomment afsnit om kildematerialet til periodens historie, noget der alt for tit savnes i historiske oversigtsværker. Derpå introduceres dramatis personæ med en indgående omtale af samfundslagene og befolkningsudviklingen i tilknytning til den økonomiske krise. Før skildringen af den politiske udvikling er placeret et stort og givende kapitel med titlen: »The Theory and Practice of Government«. Med fordel er her statsteorierne placeret i umiddelbar tilknytning til administrationshistorien og ikke som vanligt i et særskilt afsnit. Skildringen af, hvordan der faktisk blev regeret, gennem hvilke institutioner og organer det skete, illustreres storartet med hyppig anførelse af ligheder og forskelle landene imellem. Speciel vægt lægges på styret i Frankrig, England og bystaterne.

Den politiske historie skildres i særskilte afsnit om Vesteuropa, Italien, Tysklandmed Skandinavien, de centrale monarkier (af R. R. Betts), Østeuropa (d. v. s. Byzans, Osmannerriget og Rusland) samt det pavelige monarki. De skandinaviske lande har tilsammen kun fået tildelt 515¹/_s side, så mere end nogle

hovedlinier og generalisationer er der ikke blevet plads til. (Et par skønhedspletter:København havde ikke i slutningen af 13. årh. udviklet sig til et regeringscentrum,og Erik af Pommern blev ikke valgt til konge i Norge i 1389, men hyldet, hvad der også harmonerer bedre med forfatterens skildring af Norge som et arverige).

Efter gennemgangen af den politiske historie, der ifølge sagens natur må give et disparat billede af Europa, helliger forfatteren sig i de sidste kapitler de bånd, der bandt verdensdelen sammen. I afsnit om religion, uddannelse, litteratur, kunst og handel får han disse fænomener skildret, så bestandigt det fælles, det der knytter folkene sammen, understreges. En sjælden gang føles detaljen presset ind under hovedsynspunktet - at fremkomsten af litteraturer på folkesprogene ligefrem skulle have fremmet det kulturelle fællesskab, går det dog vist ikke an at hævde - men det tæller kun lidt.

Uden på nogen måde at negligere et alment, historisk interesseret publikum bærer professor Hays bog præg af at være skrevet af en erfaren universitetslærer til brug for hans studenter. Til dette formål har den store kvaliteter. Det indledende afsnit om kilderne er nævnt. I tilknytning til hvert kapitel gives en kommenteret bibliografi, der i høj grad letter læserens vej til den videnskabelige litteratur, og som viser, hvad teksten også bekræfter, at bogen bygger på et bredt kendskab til den nyeste forskning. Foruden at være beskrivende er teksten reflekteret, og altid gives et nuanceret billede af de fænomener, der kan være forskellige meninger om. Fremstillingen støttes af 7 kort og adskillige slægtstavler.

Med professor Hays bog har vi fået en alsidig, i sine synspunkter afbalanceret
og up-to-date fremstilling af Europas historie i senmiddelalderen.