Aira Kemiläinen: Nationalism. Problems Concerning the Word, the Concept and Classification. Jyväskylän Kasvatusopillinen Korkeakoulu. Jyväskylän Yliopistoyhdistys. Jyväskylä 1964. 252 s.

Kemilåinen tager sit udgangspunkt i en leksikografisk gennemgang af begreberne »nation« og »folk« på latin, og i fransk, engelsk og tysk, og i en undersøgelse af begrebet »nationalisme«, som han først finder anvendt i større målestok fra 2. halvdel af det 19. århundrede. Han følger derefter artikuleringen af en national bevidsthed hos enkelte tænkere i det 18. århundrede - i første række Rousseau og Herder - og lægger i et følgende kapitel specielt vægt på ideudviklingen i Tyskland som en forudsætning for en analyse og en vurdering af »the Kohn Dichotomy«, skellet mellem »Western« og »Non-Western Nationalism« og af Carlton Hayes' og dennes elevers klassifikationsforsøg. Hans hovedkonklusion er, at de hidtidige klassifikationsforsøg har været for enkle og især, at det er fejlagtigt at forsøge som Kohn at opstille en principiel forskel mellem en rationel, demokratisk vestlig nationalisme og en irrationel, autoritær tysk eller tysk-inspireret nationalisme. Der er i højere grad tale om en ensartet bølge af tanker, der omfattede hele Europa.

Kemilainen har utvivlsomt ret i, at mange historikere har været tilbøjelige til at fortolke Tysklands historie i det 19. århundrede i lys af nazismen - et oplagt exempel herpå er Lewis Namier i »the Revolution of the Intellectuals« - og at der i den engelske imperialisme var et tydeligt element af racistisk nationalisme. Men han kommer i en vis forstand til at kaste barnet ud med badevandet. I hans version bliver begrebet »nationalisme« for konturløst, og de forskelle i fx. det tyske og det franske politiske og sociale system, der nødvendigvis måtte afspejle sig i disse samfunds ideologiske overbygning, negligeres.

Bogens væsentligste værdi ligger i dens glimrende oversigt over den hidtidige forskning inden for området, og i dens påpegelse af de vanskeligheder, der er forbundet med at give emnet en nogenlunde klar afgrænsning. Kildematerialet er så umådelig stort, at det er umuligt for en enkelt forsker at overskue det. Men det forekommer velegnet til en kvantificerende behandling. Her er et område, hvor en EDB-behandling ville være naturlig. w_MV t WtOl»wd