Ramsay MacMullen: Enemies of the Roman Order. Treason, Unrest, and Alienation in the Empire. Cambridge, Mass., Harvard University Press, 1966. xii+37o s. 5 plancher. $ 7.95.

Roms historie er ingen undtagelse fra den bekendte regel, at den historiske tradition skabes af og for sejrherrerne; men som i så mange andre tilfælde har den senere tids forskning også for Roms vedkommende søgt at rette skævheden op. Det er imidlertid først med dette værk af den amerikanske historiker R. Mac Mullen, at de mange spredte fænomener inden for, hvad forfatteren kalder »Un-Roman Activities«, har fået en samlet behandling, og det er fristende for en anmelder at afstå fra enhver kritik for udelukkende at anbefale historisk interesserede at læse den klare, sobre og velunderbyggede fremstilling.

Kronologisk har forf. indskrænket sig til kejsertiden, og i de seks kapitler gennemgås først den republikanske tradition i senatet, som fandt udtryk i Cato- og Brutusdyrkelsen. Videre skildres filosoffers, magikeres, spåmænds og profeters betydning som udtryk for ideologisk opposition; når disse kapitler overlapper hinanden noget, er grunden den enkle, at de nævnte funktioner i løbet af kejsertiden forenedes mere og mere. Endelig handler de to sidste kapitler om uro i byerne og om »The Outsiders«, hvormed forf. sammenfatter urobevægelser i landdistrikterne fra røverbander og lokale oprør over kætteri og munkevæsen til de førklassiske kulturtraditioners genoplivelse i senantikken. Konklusionen, der måske er det mindst interessante i bogen, går ud på, at oppositionen - ganske ligesom statsmagten - udgik fra stedse lavere sociale lag. »Protest originated within whatever classes were dominant at different periods. Perhaps this is what we should expect« (s. 242).

Det skal indrømmes, at det er en broget samling fænomener, der her betegnes som »Un-Roman activities«, fra artikuleret politisk opposition over lokal uro til alle de kultursvingninger, der kan samles under det vage begreb »fremmedgørelse«. Fælles for dem er netop kun, at de frembød en fare for det romerske system. For så vidt kunne man sige, at hele fremstillingen er ensidig, idet der savnes nærmere forklaring på, hvorfor de forskellige protesterende grupper følte sig fremmedgjorte over for imperiet. Men det måtte blive en ny bog, og der er næppe nogen idag, der er så kompetent til at skrive den som R. MacMullen.