Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 4 (1969 - 1970) 3

Harald Winkel: Die Ablosungskapitalien aus der Bauernbefreiung in Westund Süddeutschland. Hohe und Verwendung bei Standes- und Grundherren. Stuttgart, Gustav Fischer Verlag, 1968. xi+ 176 s. 38 DM.

F. Skrubbeltrang

Side 659

I et »Geleitwort« fremhæver dr. Antonio Montaner, Mainz, at navnlig historikeren Friedrich Liitge gennem sin mangesidige forskning har belyst den tyske bondebefrielses forhistorie, har påvist, hvad der var dens formål, og behandlet reformlovgivningen. Men i dette helhedsbillede savnede man dog adskilligt, fremfor alt indgående kendskab til de økonomiske transaktioner i forbindelse med pengeafløsningerne og ganske særlig anvendelsen af disse midler. Såvel historikere som nationaløkonomer måtte beklage denne økonomisk-historiske manko. Når industrialiseringen foregik langsommere i Tyskland end i England, har man gang på gang henvist til mangelen på kapital. I et værk, der fremtræder som bind XIX i »Quellen und Forschungen zur Agrargeschichte«, har nu dr. Harald Winkel, Mainz, undersøgt grundbyrde-afløsningens indflydelse på fremskaffelsen og anvendelsen af kapital indenfor nogle tyske enkeltstater.

I to relativt korte kapitler fastslår dr. Winkel, overvejende på grundlag af nyere økonomisk litteratur, at en industrikapitalistisk udvikling af betydeligt omfang først begyndte o. 1850 i Tyskland. Han kommer til det resultat, at hindringen ikke så meget var kapitalmangel som adelige og borgerlige kapitalisters tilbageholdenhed m. h. t. investering i industrielle foretagender. Hertil bidrog den endnu kun utilstrækkeligt udviklede kredit- og kapitalmarkedsorganisation og den længe alt for restriktive lovgivning. Vigtigere er dog dr. Winkels undersøgelse af, hvilke konsekvenser bondebefrielsen har haft for de afløsningsberettigede, især de adelige grundejere. Det prøjsiske edikt af 9. okt. 1807 indledte en friere udvikling, med gradvis overgang til mere rationel landbrugsdrift, pengeafløsning af hoveri m. v., pengeøkonomiens fremtrængen og ændring af hele grundbesiddelsesforholdet. Hovedafsnittet er kapitel III: »Hohe und Verwendung der Ablosungskapitalien«, hvor meget nyt stof er fremdraget fra arkiverne til belysning af spørgsmålet.

Dr. Winkel fremlægger resultatet af omfattende kildestudier vedrørende afløsningsprocessenset fra såvel lovgivnings- som forvaltningsmæssigt og finansieltsynspunkt - det gælder afløsningen i kongeriget Wiirttemberg, storhertugdømmetBåden og hertugdømmet Nassau - samt afløsningskapitalens størrelse og hvad den er anvendt til i en række tyske fyrstendømmer og et par grevskaber. Det fastslås, at kun en begrænset del af afløsningskapitalen blev investeret i industrielle virksomheder (dog danner storbesiddere med bjergværksdrift en

Side 660

undtagelse), men afløsningerne påvirkede uden tvivl i flere henseender kapitalmarkedet,og
bl. a. var det af betydning, at grundherrerne blev i stand til at
overtage statsobligationer i forbindelse med de talrige statslån som følge af de
politisk-militære begivenheder i året 1848-49. t? c
ro h SKOTinnuT td »«r_