Byron K. Marshall: Capitalism and Nationalism in Prewar Japan. The Ideology of the Business Elite, 1868-1941. Stanford, Stanford University Press, 1967. viii+ 163 s. $ 5.75. James B. Crowley: Japan's Quest for Autonomy. National Security and Foreign Policy, 1930-1938. Princeton, Princeton University Press, 1966. xviii + 428 s. $ 9.00.

Crowley indleder sin studie over Japans udenrigspolitik i 1930'erne med at fremhæve, hvilke problemer han vil undersøge. For det første interesserer han sig for, hvorledes det nationale sikkerhedsproblem opfattes, og for det andet for de vilkår, hvorunder den japanske regering kan træffe beslutninger. Begge disse faktorer undergår væsentlige ændringer i løbet af 1930'erne, mener han. Han understreger, at han ikke vil skrive endnu en bog om »årsagerne« til Stillehavskrigen, idet han ikke finder, at historikere er forpligtet til at vurdere en given politik i lyset af de efterfølgende begivenheder (s. xv). På denne stilfærdige måde distancerer Crowley sig fra de tidligere undersøgelser af japansk udenrigspolitik i 30'erne.

Fremstillingen begynder med flådekonferencen i London 1930, og Crowley påpeger, hvorledes den japanske regering her kom i et alvorligt dilemma. Enten måtte den forlade konferencen eller også måtte den - ved at acceptere de amerikanske krav — ændre grundlæggende præmisser i sin flådepolitik (s. 54 ff.). Tilslutningen til London-traktaten var en langt større belastning for den japanske regering end USA dengang gjorde sig klart. Den medførte bl. a. en forøgelse af de militære myndigheders indflydelse på forsvarspolitikken (s. 79 f.).

Et andet af de resultater, Crowley når frem til, vedrører Kina-politikken i 1937-38. Han påviser her, at det var regeringen, der i januar 1938 ønskede en direkte nedkæmpelse af Chiang Kai-sheks styre, mens generalstaben udviste en langt mere moderat holdning og var parat til en forhandlingsløsning (s. 362ff.). Her afdækkes på overbevisende måde det slør, som den daværende premierminister Konoe med stor dygtighed lagde over disse begivenheder under efterkrigstidens

Der kunne fremdrages andre resultater fra undersøgelsen, men sammenfattende kan man sige, at Crowley har gjort et omfattende og dygtigt revisionsarbejde. På afgørende punkter imødegår han den hidtidige opfattelse af Japans politik i 1930'erne.

Marshall søger i sin bog at belyse »the business ideology« i Japan forud for den anden verdenskrig. Herved forstår han de ideer og argumenter, som forretningsverdenen anvendte til retfærdiggørelse af den private ejendomsret og af »manager« klassens indflydelse. Forretningsmændene forkastede den vestlige doktrin om den økonomiske individualisme, og det påpeges, at heller ikke profitmotivet er fremtrædende. I stedet søgte forretningsmændene at tegne et billede af sig selv som tjenere for statens interesser, og de opfattede sig selv - eller ønskede at opfatte sig - som samurai'er bevæbnet med en abacus (s. 46f. og 97). Denne argumentation kom ikke mindst tilpas over for de bestræbelser, der viste sig i 1880'erne og 1890'erne på at organisere arbejderne i industrien. Hensynet til staten krævede ofre ikke blot af virksomhedernes ejere og ledere, men også af arbejderne, hævdede forretningsmændene (s. 55ff.).

Også i mellemkrigsårene finder Marshall udtryk for, at denne holdning i forretningsverdenenbibeholdes.

retningsverdenenbibeholdes.Vurderingen af denne periode er dog mere skitsemæssigog tager næppe tilstrækkelig hensyn til det forhold, at forretningsverdenen i det 19. årh. havde måttet argumentere ud fra, at industri og handel var nye erhverv, mens disse erhverv i mellemkrigstiden var blevet en del - endda en væsentlig del - af det etablerede samfund. I det hele må man nok sige, at Marshall'sundersøgelse er mest værdifuld i sin redegørelse for forretningsverdenens holdning indtil begyndelsen af dette århundrede. Mttjt« a^tdtto