Sibylle Mähl: Quadriga virtutum. Die Kardinaltugenden in der Geistesgeschichte der Karolingerzeit. Beihefte zum Archiv für Kulturgeschichte, Heft 9. Koln, Bohlau Verlag, 1969. x+ 190 s. Ill. 28 DM.

I middelalderens didaktiske og homiletiske litteratur har de fire kardinaldyder - prudentia, justitia, fortitudo og temperantia - spillet en ganske væsentlig rolle, men deres endegyldige indpasning i de moralske læresystemer er af forholdsvis sen dato. Skolastiken og tiggermunkeordeneme kunde dog også i denne henseende bygge videre på eller omforme traditioner fra ældre tid, først og fremmest fra karolingertiden. Forfatterinden har i sin bog, en omarbejdelse af en dissertation, forfulgt disse fire kardinaldyders vej fra antik morallære via kirkefædrenes, Gregor I.s og Isidor af Sevillas bibelexegese og opbyggelige skrifter til Alcuin, i hvis ethica philosophica de fik en bevidst og fastere funktion.

Trods det tilsyneladende meget snævre emnevalg har bogen en meget betydelig

principiel interesse. For det første udmærker den sig ved sin skarpe og metodiske stringens, ved sin meget klare placering af emnet og de reservationer, der må pålægges undersøgelsens rækkevidde. For det andet — og mere afgørende — analyserer Sibylle Måhl meget indgående den moralteologiske funktion, som karolingertiden og da især Alcuin tillagde kardinaldyderne i tidens reformvirksomhed. Undersøgelsen bliver derved et ikke uvæsentligt bidrag til diskussionen om 'den karolingiske renaissance'. v i.n™^«™