Det gør mig ondt, at dr. Hjelholt har fundet mit indlæg vedrørende Orla Lehmanns erindringer uvenligt. Allerede i oktober 1966 gjorde jeg både ham og redaktionen opmærksom på den formentlige fejl i hans afhandling, hvilket skete i et langt brev, som jeg tror selv han fandt venligt. Jeg havde gerne set, at fejlen var blevet berigtiget af dr. H. selv, men han ønskede en debat i tidsskriftet og må da tage debattens vilkår. Det gælder også, hvad jeg nu nødes til at sige om hans bemærkninger ovfr. s. 181, hvor både indledning og slutning er karakteristiske. Slutningen med en ny insinuation om, at grev Knuth skulle have ønsket »at få L. væk fra London« (jfr. hertil min note 28 med citat af statsrådsprotokollen), indledningen med sin kredsen om L.s muligvis urigtige stavning af en fremmed diplomats navn. Jeg beklager virkelig at måtte spilde tidsskriftets plads herpå, men forstår at det er nødvendigt:

Ingen vil være i tvivl om hånen i den bemærkning, hvormed en længere gennemgang af ms. (om forskellige diplomaters »ydre - og delvis indre - habitus«) slutter i afhandlingen side 615:» ... men man kan betænke ..« Jeg værdigede ikke dette større opmærksomhed, men medtog det blot i en opregning af forskellige henvisningers og anmærkningers ufuldstændighed eller unøjagtighed i en note. Forholdet var nemlig det, at den hånlige bemærkning om den formentlige stavefejl forekom i umiddelbar tilslutning til et citat af ms., der unøjagtigt i anm. 25 henførtes til udg. (meningen var vel, at der ligesom i anm. 22 og 24 var tale om en sammenligning). Idet jeg gjorde opmærksom herpå tilføjede jeg, hvad der er übestridelig rigtigt, at stavefejlen ikke forekommer hverken i ms. eller udg.

Dr. H. griber nu denne lejlighed til at genoptage angrebet på L. for diplomatisk ukyndighed, og endog til at skyde mig en »kuriøs misforståelse« i skoene, ved at henføre den påståede stavefejl til en af de tre beretninger fra Berlin, der flygtigt berøres i afhandlingen side 614 umiddelbart forud for gennemgangen af ms., nærmere bestemt beretningen af 31. marts, der slet ikke omtales det pågældende sted. (Den anm. 21 på s. 614, hvortil der henvises, oplyser blot, hvor i U.Min.s arkiv de tre beretninger findes). Og for at gøre det helt grotesk hævdes det, at en historiker ville have forstået, at der sigtedes hertil, idet afhandlingen »ikke bygger på O.L.s memoirer, men på det samtidige kildestof«. Når side 615 beskæftigede sig med ms. (ligesom mange andre steder i afhandlingen) var det kun fordi det »tillige« var hensigten kritisk at belyse dette!

Yderligere kommentarer er vist overflødige. Dog tilrådes det eventuelle
interesserede at efterse stavningen i koncepten til beretningen af 31.
marts i L.s arkiv. c™„ t> ~