Da slutbemærkningen i foranstaaende replik maa bero paa en lapsus
memoriae efter læsningen af mit indlæg, beder jeg forlods om plads for
en kortfattet korrektion.

Dr. Løkkegaard synes at have begravet sigtelsen for »licensbrud« i forbindelse med min direkte overførsel af det omhandlede kryolit-provenu fra Aluminum Company of Canada til OK, men fastslaar nu som en »kendsgerning, at der var tale om et brud paa en aftalt ordning«.

Som det imidlertid klart vil fremgaa ovenfor side 532, omfattede aftalen med Kauffmann om kryolit-pengene kun »Pennsalt«, idet Kauffmann jo ikke var gesandt i Canada. De canadiske kryolit-penge var derimod - som allerede oplyst foran (side 553) - »frie«, og vi benyttede dem i vid udstrækning til betaling for de meget betydelige forsyninger, som »Alcan« selv indkøbte for os til Grønland. Betalingen effektueredes naturligvis ved simpel modregning. I andre tilfælde plejede vi ganske vist af praktiske grunde at lade Alcan-pengene indgaa paa samme legationskonto i »Bank of New York«, som Pennsalt-pengene indgik paa - men dette var en frivillig sag. Der forelaa heller ingen aftale eller noget retsforhold, som hindrede en direkte overførsel fra Alcan til ØK. Der forelaa kun som hindring det faktiske magtforhold, som Kauffmann gjorde gældende, og som jeg omtalte i mit brev til Kauffmann af 11/10-41 (foran side 554). Der blev saaledes ikke brudt nogen aftale fra min side.