I sine bemærkninger til min anmeldelse af Grækenlands forhistoriske kulturer har forfatterinden ment at kunne påpege en manglende hensyntagentil bogens dobbelte formål. Denne opfattelse må skyldes, at hovedvægteni anmeldelsen var lagt på en kritisk vurdering af de kulturhistorisketeorier, som også kunne have interesse uden for de fagstuderendeskreds. Det blev dog gjort ud fra den betragtning, at netop de kulturhistoriske teorier og problemformuleringer må være bærende for materialefremlæggelsen i et arbejde af den foreliggende art. I forbindelsemed Grækenlands tidlige forhistorie, hvor kildestoffet endnu er så mangelfuldt, spiller problemformuleringer og teoridannelser en vigtig heuristisk rolle. Man kan henvise til et nærliggende eksempel fra nærorientalskarkæologi: V. Gordon Childe's New Light on the Most

Ancient East, der oprindelig byggede på et kildemateriale lige så sparsomt som det, der i dag foreligger fra Grækenlands tidlige forhistorie, men ikke desto mindre blev retningsgivende for mere end 30 års arkæologiskforskning.

Af disse årsager følte anmelderen det naturligt at rette opmærksomheden mod de to fænomener, som mest grundlæggende ændrer kulturforløbet i det forhistoriske Grækenland: den begyndende fødevareproduktion i neolitisk tid og den begyndende metalteknologi i tidlig bronzealder. Som påpeget i anmeldelsen rummer arbejder af R. H. Dyson og K. V. Flannery problemformuleringer om den tidlig neolitiske udvikling, som får afgørende betydning for vurderingen af de kulturer, der er direkte afhængige af den nære Orients. Disse arbejder er nævnt i litteraturlisterne men spores ikke i forfatterindens fremstilling. Side 45 rejses spørgsmålet: »hvorledes har man på det græske fastland ved overgangen til den neolitiske tid opnået kendskab til landbrug og lært at beherske den keramiske fremstillingsproces?« Herefter følger en diskussion af de to muligheder, der efter forfatterindens opfattelse kan komme på tale: »ved indvandring af folk med landbrugskyndighed eller ved kulturpåvirkninger«. Modsat forfatterindens påstand rummer afsnittet om de tidligste neolitiske fund ingen diskussion af oprindelsesproblemet, blot den ovenfor citerede, helt isolerede bemærkning om, at landbrugskulturen ikke kan være opstået spontant i Thessalien, som hverken havde de klimatiske betingelser eller oprindelsesformeme for de første tamdyr (s. 34). Derimod finder man senere (s. 46) de mange århundreder yngre keramiske forbindelser fremført som et indicium for forbindelsen med agerbrugskulturens mulige oprindelsesområder, Nordmesopotamien og Anatolien. Dette tiltrods for, at det erkendes, at landbrugskulturen ikke indføres på det græske fastland som en fuldt udviklet keramisk kultur (s. 45). Et andet indicium, som fremføres, er tilstedeværelsen af henholdsvis pilespidser og slyngesten i de tidlig neolitiske fund fra Thessalien (s. 46). Men hvor finder man i denne forbindelse en detailleret skildring af de tidlig neolitiske agerbrugssamfunds relationer til f.ex. det økologiske milieu, der betinger deres fremkomst? Man kan således ikke give forfatterinden ret, når hun hævder, at afsnittet behandler faglitteraturens aktuelle diskussion i overensstemmelse med teoriernes formulering.

Hvad angår skildringen af den tidlige bronzealder, så fremføres ovenfordet argument, at sparsomme bylevn angiver eksistensen af bykulturer allerede i neolitisk tid på det græske fastland. Men hvorfor mangler da enhver diskussion af denne meget vigtige iagttagelse helt i fremstillingen? Hvorfor refereres intet sted til de afgørende ændringer af hele kulturbilledet,som fremkomsten af tidlige bykulturer må have medført også i Grækenland? Forfatterinden har dog selv påpeget, at en række teknologiskefornyelser

logiskefornyelseri dette tidsrum læres direkte fra den nære Orient. Fremstillingen ville netop have vundet ved, at en række af de problemstillinger,der har vist sig så frugtbare i naboområdernes arkæologiske forskning, blev forsøgt på det græske materiale.

Heri ligger ingen nedvurdering af bogens øvrige kvaliteter. Den er tidligere af anmelderen blevet anbefalet som opslagsværk for fagstuderende, den refererer loyalt arkæologiske udgravningsrapporter og fremlægger meget nyt materiale i oversigtsform. Men når forfatterinden endnu en gang rejser spørgsmålet om bogens forhold til det stadig voksende kildestof, kan der kun svares, at overensstemmelsen med det tilgrundliggende kildemateriale netop vises af, om fremstillingen leder frem til fornyede frugtbare hypotheser, om den opfylder sin heuristiske funktion. Det synes ikke at være tilfældet med Grækenlands forhistoriske kulturer, dertil tages for lidt hensyn til de sidste årtiers problemorienterede, arkæologiske forskning. TflßT_{flBr ,™} Tf.nsf.n