Jørgen Jensens svar på mit indlæg ovenfor angiver klart anmeldelsens grundlag i nærorientalsk og ikke græsk arkæologisk forskning. Imidlertid er nærorientalsk-arkæologiske teoriers anvendelighed på det kendte tidlige græske materiale, som jeg naturligvis har undersøgt, stærkt begrænsede, dels grundet i dettes mangelfulde karakter på væsentlige områder - selv sammenlignet med det nærorientalske for 30 år siden — dels i afvigende betingelser for kulturudviklingens forløb. Grækenlands tidlige udvikling foregår ikke selvstændigt, men under stadige kulturpåvirkninger fra den nære Orient og ofte efter at de tidligste og mest afgørende udviklingsfaser allerede er tilbagelagt her. Anmeldelsens korthus af hypoteser om Grækenlands tidlige bronzealder illustrerer risikoen ved kritikløs overførelse, der næppe kan anbefales til en lærebog for studenter; her må forskningens primære grundlag og konkrete resultater fastholdes og henvisning og hensyntagen til en bogs lærebogsformål er ikke irrelevant for en anmeldelse.

Dysons og Flannerys artikler (Science 1964 og 1965) blev jeg først bekendt med efter manuskriptets afslutning i 1965. Jeg afstod fra en da teknisk vanskelig indarbejdelse af deres teorier i den nærorientalske indledning,især fordi karakteren af det kendte materiale fra Grækenlands præ-keramiske neolithicum ikke muliggør teoriernes direkte overførelse hertil; dette begrundes også af den i anmelderens svar ikke citerede sidste sætning i afsnittet på s. 34: » ... bondekulturen træffes først, da den har nået et udviklingstrin med mange kornsorter og flere arter af husdyr«. Min på s. 34 fremsatte konklusion om agerbrugets oprindelse på det græske fastland ved indførelse fra den nære Orient resumeres i sætningen: »Ligesom landbrugsdyrkelsen må Grækenlands keramikfremstilling være

lært fra de nærorientalske lande . . . «, som fremsættes umiddelbart før de af anmelderen citerede spørgsmål på s. 45; disse rejses således klart på den i mit indlæg anførte baggrund og bør ikke ved et tilfældigt opslag løsrives fra deres sammenhæng. De følgende siders diskussion er i overensstemmelsemed aktuel græsk faglitteratur om en for nærorientalsk arkæologi af indlysende grunde ukendt problematik; med kendskab til stabiliteten i Grækenlands nærorientalske kulturforbindelser vil man finde projiceringen af specielle kontakter i keramisk tidlig neolithicum tilbage til præ-keramisk naturlig.

Ønsket om en mere detailleret og problematisk behandling af spørgsmålet om agerbrugets oprindelse på det græske fastland forklarer ikke anmeldelsens fuldstændige udeladelse af min konklusion for dette problems vedkommende på s. 34 med gennemgangen af præ-keramisk neolithicum som baggrund eller anmeldelsens vurdering af dette problem på basis af en senere diskussion med bl.a. netop denne konklusion som umiddelbar forudsætning. Indledt med den fejlagtige sidehenvisning s. 45 ff., bygget udelukkende over diskussionen dér og afsluttet med ordene »problemet lader sig kun belyse ved en betragtning af de prækeramiske agerbrugssamfund«, er anmeldelsens redegørelse for min bogs syn på dette spørgsmål totalt misvisende — og det er det eneste konkret behandlede i anmeldelsens græske afsnit.

Jeg må fastholde, at anmeldelsen af min bog om Grækenlands tidlige
forhistorie savner objektivt grundlag for sine vurderinger, idet den er
affattet uafhængigt af bogens formål, kildemateriale og faktiske indhold.