Bibliographie zur alteuropäischen Religionsgeschichte 1954-1964. Bearbeitet von Peter Buchholz. Arbeiten zur Fruhmittelalterforschung, hrsg. von Karl Hauck. 2. Band. Schriftenreihe des Instituts fur Fruhmittelalterforschung der Universität Münster. Berlin, Walter de Gruyter & Co., 1967. xxxiii+299 s. 45 DM.

Hvis man skal tro denne bibliografi, er der i årene 1954-64 udsendt ikke mindre end 5298 skrifter og afhandlinger om oldeuropaeisk religionshistorie. Og så er de klassiske græske og romerske religioner endda ikke medtaget. Undertitlen begrænser området »zu den antiken Rand- und Nachfolgekulturen im aussermediterranen Europa unter besonderer Beriicksichtigung der nichtchristlichen Religionen«. Ydermere har redaktøren på grund af manglende sprogkundskaber følt sig tvunget til at se helt bort fra den litteratur, som er udsendt på slaviske sprog. Og endelig har han givet op over for vrimmelen af arkæologiske skrifter; litteratur om gravhøje og grave er som hovedregel kun optaget, når den omhandler hele gravpladser eller fyrstelige grave. Der er vel forskel på folk.

Med alle disse begrænsninger bliver tallet 5298 næsten uhyggeligt stort. Skrives der virkeligt så meget om de oldeuropæiske religioner? Det gør der bestemt ikke. Det virkelige tal er langt mindre, men redaktøren har slet ikke magtet at afgrænse sit emne på rimelig vis. Bibliografien indeholder foruden religionshistorien tillige et omfattende, men ret tilfældigt og ganske usystematisk udvalg af almenhistorisk, sproghistorisk, arkæologisk og topografisk litteratur, hvis tilknytning til religionen det ofte er svært at øjne. Medens arkæologisk litteratur af primær religionshistorisk interesse som nævnt er udeladt, optræder der således et helt afsnit om Probleme und Methoden der Erforschung von Bodendenkmålem; dets 47 numre omhandler så lidet relevante emner som dybhavsarkæologi og naturvidenskabelige målemetoder inden for arkæologien. Heller ikke den kronologiske afgrænsning er fastholdt konsekvent. Hvad har Admiralitetskyrkan i Karlskrona dog at gøre med oldeuropæisk religionshistorie?

Bibliografien er med redaktørens ord ordnet historisk-geografisk. Den anvendte opstilling er som helhed god, og der findes et udmærket forfatterregister. Til gengæld er bogens Ergdnzendes Sachregister rent ud sagt ikke meget værd. Det kunne være blevet et nyttigt hjælpemiddel, men er alt for summarisk, og ved nogle få stikprøver konstateredes grimme mangler, fejl og inkonsekvenser. Det virkede pudsigt at se fem afhandlinger om Helgo i Målaren rubriceret under Wasser. Men det var mindre morsomt at konstatere, at en tilfældigt bemærket afhandling om offerkilder (bibliografiens nr. 4322) ikke var optaget i rubriken.

Bibliografier er altid nyttige. Det gælder også den foreliggende bog, og den overskuelige typografiske opstilling gør det til en fornøjelse at blade i den. Redaktøren skal også roses for den stort set uforvanskede gengivelse af bogtitlerne. Men bibliografien ville unægtelig have vundet i overskuelighed, såfremt tættekammen var taget i brug. n,_4IIn,_roM