Norges nedgang. Senmiddelalderen. Norske historikere i utvalg. Med bidrag fra danske og svenske forskere. IV. Ved Andreas Holmsen og Jarle Simensen. Oslo, Universitetsforlaget, 1968. 419 s. 15 no. kr.

Som det fjerde bind »norske historikere i utvalg« har professor Holmsen og videnskabelig assistent Jarle Simensen udsendt dette om Norges nedgang i senmiddelalderen, et emne der i mere end hundrede år har optaget sindene. Den umiddelbare anledning til dette initiativ er vel nok de utilstrækkelige biblioteksressourcer, som har været en hindring for enhver universitetsundervisning, men udvalget af afhandlinger tegner samtidig den ofte meget indgående og intense debat i norsk historieforskning i skarp profil.

Bogen indledes med et udvalg af diskussionen om unionspolitiken med repræsentanter af meget forskellig type fra alle tre lande (fra Danmark Henry Bruun og Aksel E. Christensen). Dette afsnit afrundes af Johan Schreiners fastholden af (s. 97), at man ikke bør »ignorere slike trekk . . . som synes å vitne om en særnorsk politikk overfor unionskongedømmet« efter Skyum-Nielsens påvisning af, at vi ikke med sikkerhed kan afvise, at norske stormænd deltog i beseglingen af unionsudkastet 1397. Tilsvarende aftrykkes Halvdan Kohts meget anerkendende - men samtidig stadig søgende - vurdering af dr. Bruuns undersøgelse af Kalundborg-vidissen 1425, der »førte . . . unions-brevet frå Kalmar som ei levande makt inn i det politiske livet«, hvorledes dets aktuelle funktion end skal tolkes (s. 102). Debatten holdes stadig åben.

Diskussionen ledes derefter over i Norges »indre politikk og organisasjon« i senmiddelalderen; linierne føres fra Mikael Lies studier 1907 over »lensprincippet i Norden« frem til helt centrale, moderne studier som Jens Arup Seips behandling af lagmandsinstitutionen og lagtinget og Lars Hamres fremstilling af den norske ærkebispestol i senmiddelalderen. Nedbrydningen af den selvstændige norske retsorganisation og dens grundlag i stænderorganisationen og ærkebispesædets kamp mod den hastigt voksende danske kongemagt (og dens repræsentanter) bliver her ganske naturligt hovedmotivet.

Det tredie og afsluttende afsnit behandler Norges økonomiske nedgang i senmiddelalderen med Schreiners problemstilling som centrum. Schreiners indlæg følges op af hans diskussion med Andreas Holmsen og Sverre Steen om tolkningen af tilbagegangen. Endelig aftrykkes - hvad der er værdifuldt - diskussionsindlæggene fra den nordiske historikerkongres i Bergen 1964 om ødegårdsproblemet i senmiddelalderen; den norske debat får således skandinaviske perspektiver.

Den praktiske nytte af afhandling-samlinger som denne er hævet over enhver tvivl; det kan kun skrives udgiverne til fortjeneste, at de har taget initiativet (som nok burde følges op). Men der er tale om langt mere end en retrospektiv antologi; udvalget og tilrettelæggelsen af materialet er foretaget med en meget klar fornemmelse for det pædagogiske og metodisk-didaktiske sigte. Ingen vil heller kunne rette alvorlige indvendinger mod udvalget af emner og forfattere. Man kunde om emnevalget blot notere, at diskussionen om unionskongedømmets forhold til stænderne i de første årtier af 1500-tallet kunde have været endnu mere fremtrædende; måske dette forbeholdes et senere (og uhyre ønskværdigt) bind omkring Norgesartiklen 1536? F T ATWWTP p_{FXWT ~™}