Fergus Millar with D. Berciu, Richard N. Frye, Georg Kossack and Tamara Talbot Rice: The Roman Empire and its Neighbours. The Weidenfeld and Nicolson Universal History 8. London, 1967. xii + 362 s., 3 kort, 39 plancher. 55 sh.

Den verdenshistorie, som Fischer Biicherei i Frankfurt a. M. er i færd med at udsende i 35 billigbøger, fremkommer nu ogsaa i engelsk udgave fra forlaget Weidenfeld & Nicolson. Udstyret og dermed prisen er højt hævet over den tyske udgaves, men ellers synes der at være tale om et fælles projekt.

Bind 8, der er redigeret og for størstedelens vedkommende skrevet af den
engelske historiker Fergus Millar, dækker perioden fra Augustus' død i 14 e. K.
til Diokletians tiltrædelse i 284. Denne ældre romerske kejsertid faar ofte en stedmoderligbehandling

moderligbehandlingi større historiske værker og staar sikkert for mange som et lidt kedsommeligt vedhæng til de mere farverige republikanske og augustæisketidsaldre eller en slags stilstand før de stormfulde omvæltninger, der fandt sted i det fjerde og femte aarhundrede. Fergus Millar, der har arbejdet grundigt med perioden bl. a. i forbindelse med sin fortjenstfulde monografi A Study of Cassius Dio (Oxford 1964), opfatter den imidlertid som mere dynamisk. Hans fremstilling samler sig om »den proces, hvorved et hedensk rige, regeret fra Rom, uden brud paa den historiske kontinuitet udviklede sig til et kristent rige, regeret fra Konstantinopel«, og det er hans hovedtese, »at de grundlæggende sociale og administrative ændringer, som muliggjorde dette, havde fundet sted før udgangen af det tredie aarhundrede« (s. xii). Processen forløber paa tre planer: dels vikler selve kejserdømmet sig ud af de republikanske institutioner og traditioner, som Augustus havde fundet for godt at iklæde det, og opbygger nye og rigsomfattende, dels flytter rigets tyngdepunkt sig i flere henseender fra Italien til den græske rigshalvdel, og endelig vokser den kristne kirke med sin selvstændige organisation og sine egne traditioner. Forfatterens skildring af udviklingenfølger en gennemført analytisk disposition; efter en indledning, hvor temaerne anslaas, følger hovedkapitler om Rom og senatet, kejsermagten og de skiftende dynastier, regering og administration, forholdet mellem stat og undersaatter koncentreret om byerne, om hær og grænser, de enkelte rigsdele og, som en afsluttende syntese, om det tredie aarhundredes krise. Faren ved en saadan disposition af stoffet er erfaringsmæssigt, at forfatteren forfalder til abstraktioner og upræcise sædeskildringer, men Millars fremstillingsform er forbilledlig konkret, og læseren lades intet øjeblik i tvivl om, at det er virkelige, oftest navngivne mennesker og steder, der tales om, ligesom der ogsaa - efter mulighederne i et værk af denne karakter - er gennemført en bred dokumentation, som yderligere støttes af de glimrende udvalgte, delvis utraditionelle illustrationer.Ogsaa kronologien er stadig fastholdt, men det havde dog nok været en yderligere hjælp, hvis bindet havde indeholdt en egentlig aarstalsliste.

Efter Millars hovedafsnit følger i overensstemmelse med hele værkets plan nogle korte, supplerende kapitler om de nærorientalske og europæiske grænsefolk og -kulturer. Professor Frye fra Harvard skriver om Partherriget og den sassanidiske omvæltning i Persien, den rumænske arkæolog Berciu om dakerne før Trajans erobring og Mrs. Talbot Rice om de sydøsteuropæiske nomader. Endelig giver professor Kossack fra Kiel en klar og koncentreret oversigt over germanernes historie og kultur indtil folkevandringernes begyndelse i det tredie aarhundrede. Alle bidragene medvirker til at gøre bogen til den bedste mig bekendt foreliggende indføring i denne afgørende periode af Roms historie.