Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 4 (1969 - 1970) 1-2

Walter Petry: Irrwege Europas 1519-1648. Gottingen, Musterschmidt-Verlag, 1967. 368 s. 35 DM.

Karl-Erik Frandsen

Side 330

På bogens smudsomslag rejses spørgsmålet om en objektiv historieskrivning er
mulig, og svaret er kategorisk: Hier kann man nur antworten »Nein«!

I fuld overensstemmelse hermed er bogen da ogsa yderst subjektiv. Forfattercn, der er civilingenior, erklaerer, at malet med hans vserk er, at man skal laere af fortidens Irrwege. Det fremgar ikke helt klart, hvad deter, man skal laere, llHover at man <sV^l iinr)fr4 **n nrpnt^rfoico nf TJ;+l-^*:J«—- trC^cdicr. Miv Luiuxv. sa have ventet, at han ville analysere Tysklands historie 1933-45 for deraf at uddrage en laere for fremtiden, men i stedet har han valgt at beskrive Europas historie fra Karl 5.s valg til tysk kejser til Den westfalske Fred. I forordet bekendtgor Walter Petty, at bogen er et forsog pa at se fortiden ud fra nutidens synsfelt og at fremstille forbindelserne mellem historie og politik. Det vigtigste middel, han benytter til dette store mal, er at drage en lang rsekke paralleller mellem begivenheder og personer i det 16. og 17. arh. og nutiden. Disse sammenligninger bliver ofte noget groteske, som nar han sammenligner Filip 2. i Escorial med Hitler i Fiihrerhauptquartier.

Men bortset fra disse spredte moraliserende bemærkninger er bogens opbygning meget traditionel. Den politiske historie og især Tysklands historie dominerer ganske, hvorimod behandlingen af den økonomiske udvikling indskrænker sig til nogle spredte bemærkninger om prisrevolutionen og spekulationen i tulipanløg i Holland i 1640'erne (s. 49-50).

I fremstillingen er Spanien skurken og England helten, og der spares ikke på de stærke farver. Efter forfatterens mening sker den største fejltagelse i perioden i 1519, da man vælger spanieren Karl 5. til tysk kejser. Dermed skabes nemlig begyndelsen til det tysk-franske Erbfeindschaft, som uddybes i den kommende tid, da Tyskland knytter sine interesser fuldstændig til Spaniens. Og dette Spanien præges af, at dets konger nedstammer fra Johanna den Vanvittige, hvorfor »nur der geschulte Psychiater die spanische Geschichte jener Zeit deuten kann« (s. 185). Om Maria den Biodiges fremfærd mod kætterne hedder det: »Hier sprach unbedingt das spanisch-habsburgische Blutavs ihr» (s. 178), ja Habsburgernes bekæmpelse af kættere siges direkte at have været forbilledet for Hitlers Blutherrschaft (s. 179). Forfatteren tillægger dog også det spanske blod andre egenskaber, i hvert fald forklarer han det faktum, at der ikke kom større reformatoriske bevægelser i Sydeuropa med: »Anscheinend eignete diesen Volkern nicht der schwerbliitige Ernst, der sich mit solehen jenseitigen Fragen selbstverantwortlich beschåftigte« (s. 234).

Østeuropa behandles kun ud fra de religiøse aspekter og Norden kun perifert.

Side 331

Men når det sker, får man imidlertid også mange interessante oplysninger: Sundtolden indførtes under den nordiske syvårskrig, Polen erobrede Øsel 1583 (s. 260), 1629 landede englænderne på Sild og erobrede Tønder (s. 300, der var tale om nogle engelske lejetropper i Christian 4.s tjeneste), ved freden i Brømsebroafstod Danmark områderne på den skandinaviske halvø (s. 354), 1625 ophævedesi Sverige adelens skattefrihed (s. 317), og bombastisk erklæres det, at uanset hvilke motiver man gennem tiden har tillagt ham, så kæmpede Gustav Adolf i virkeligheden for »die Freiheit der Welt« (s. 318).

Bogen er absolut interessant læsning som et eksempel på en form for historieskrivning,
som man troede var uddød i slutningen af forrige århundrede.