Roderick Nash : Wilderness and the American Mind. New Haven and London, Yale University Press, 1967. x + 256 s. 58 sh.

Bogen slutter sig til saadanne allerede klassiske bøger fra 1950'erne og 1960'erne som R. W. B. Lewis, The American Adam, Henry Nash Smith, The Virgin Land, Leo Marx, The Machine in the Garden, Roy Pearce, The Noble Savage. De ligger alle indenfor den gamle inspiration fra Frederick Jackson Turners »frontier« thesis, for saa vidt som de repræsenterer modifikationer af det Turnerske agrarkompleks.De er hovedværker i amerikanernes bestræbelser i aarene efter 2. verdenskrig paa at naa til selvbesindelse og finde ud af hvad der er specifikt amerikansk i amerikansk historie og tænkemaade. De er inspirerende, men kalder paa skepsis ved genlæsning. De er alle orienteret mod den del af idéhistorienman kunne kalde den sociale eller politiske ikonologi. Det er saaledes en vanskelig emneverden at operere i, den kræver stort udsyn, sikkert judicium m. h. t. detaillen, og ikke mindst en ferm fremstillingsevne, om den skal virke intellektuelt plausibel. Roderick Nash begynder med at indkredse »wilderness« begrebet som leksikalsk identificeret i Beowulf (wild-deor), det ikke-tæmmede dyr (eller natur) som har raa kraft i positiv som i negativ retning. Derefter følger en begrebsmæssig jagt paa »vildmarken«, »ødemarken« i Bibelen og diverse religionshistoriske værker. Lovejoys og Boas' studier over Primitivismens historie inddrages. Der gøres ophold ved New England-Puritanernes »natur«

opfattelse og siden ved Romantikkens og Transcendentalistemes optagethed af
den überørte natur som guddommelig og helsebringende, i polær modsætning
til det civilisatoriske imperativ om med ploven at underlægge sig »naturen«.

Midtvejs i bogen blir fremstillingen interessant idet den erkender det 19. aarh.s nationalisme som samfaldende med kulten af det amerikanske »wilderness«, og endnu mere interessant blir bogens sidste halvdel som samler sig om naturfredningsarbejdet som det politiseres frem til lovgivning, fra 1860'erne og fremefter. Bogen bygger her paa arkiver, skiftende tiders kulturdebat, samt en række upublicerede dissertations. Mod slutningen, under omtalen af L. B. Johnsons lovgivning om The National Wilderness Preservation System 1966 naar forfatteren at faa omtalt Stewart L. Udall, indenrigsminister 1961-69 og forfatter til The Quiet Crisis (1963) om den hvide mands behandling af naturen i den nye verden.

Naturfredning har især i det 20. aarh. været et politisk emne med sprængstof i, og netop den side skulle forfatteren maaske have koncentreret sig mere om. Nu har han valgt at belyse emnet i idéhistorisk sammenhæng, og bogen er blevet udpræget multi-disciolinær. tvdeliert nok baseret på iTnr»r>r>prpr>rlp v>"i«>+h*d. Naar den ikke kommer paa højde med de i indledningen nævnte værker af beslægtet type skyldes det bl. a. at forfatteren ikke fører de mange analyser (f. ex. fra litteraturen) som han gaar igang med helt igennem. Man kan sige at pladsen gør den slags uoverkommeligt, men just derfor faar bogens idéhistoriske anlæg et facilt præg. „ ._ Haksrk