P. S. Squire: The Third Department. The Establishment and Practices of the Political Police in the Russia of Nicholas I. Cambridge, At the University Press, 1968. viii + 272 s. 8 pi. 2 kort. 70 sh.

Intet autokrati består i længden uden et politisk politi eller lignende sikkerhedsorganer,og
kun få autokratier søger at klare sig foruden. Rusland dannede
ingen undtagelse fra denne regel; siden oprettelsen 2S.oprich.ina 1585 har et eller

flere sikkerhedsorganer i skiftende skikkelser og forklædninger været en integreret bestanddel af det autokratiske system. Da den liberalt sympatiserende AlexanderI forsømte og efter 1819 opløste sine sikkerhedsorganer, var det også nær gået galt for autokratiet, som decembristopstanden 1825 traf fuldstændig uforberedt.Nikolaj I ønskede naturligt nok for fremtiden at sikre sig mod og forebygge lignende sammensværgelser. Som en af sine første vigtige regeringshandlinger reorganiserede han da 1826 hele det indre sikkerhedssystem ved at lægge alle sådanne opgaver undet det nyoprettede tredje departement af hans eget kancellisamt oprette et politisk gendarmeri for eksekutive opgaver. Disse to organer var under Nikolaj I's regeringstid knyttet intimt sammen ved at have fælles chefer. Disse hørte til zarens mest loyale og betroede mænd og kom til at virke fuldstændig uafhængigt af den øvrige forvaltning, kun underlagt zaren selv.

Det ligger i sagens natur, at en sikkerhedstjeneste ikke efterlader sig mange spor i form af palidelige historiske kilder. Forf. er imidlertid ikke af den grund faldet for fristelsen til at gore sin fremstilling vidtloftig. I stedet har han indenfor et begraenset felt sat sig den opgave at samle, fremlaegge og diskutere al relevant af opgaven er det lykkedes forf. at fremlaegge en veldisponeret og laesevaerdig monografi om tredje departements historiske forudsaetninger, oprettelse og virksomhed. En stor del af vaerket optages af biografiske studier over tredje departements og gendarmeriets vigtigste personligheder. Som helhed er det lykkedes at yde et vaegtigt bidrag til belysning og forstaelse af Nikolaj I's regeringstid.

Værkets mest originale afsnit er udredningen af motiverne og hensigterne bag tredje departements og gendarmeriets oprettelse og virksomhed, der præges af forf.s nøgterne og rammende konklusioner. Der peges på, at sikkerhedsorganerne skulle virke efter ophøjede moralske principper og foruden sikkerhedsopgaverne udføre et arbejde til gavn for befolkningen og beskytte menigmand mod skadelige indflydelser af alle arter, overgreb fra korrupte embedsmænd o. 1. Der er ingen grund til ikke at tro på, at både zaren og langt de fleste af tredje departements og gendarmeriets topfolk oprigtigt tog denne moralske side af opgaven alvorligt. Alligevel skal man ikke undre sig over, at Nikolaj I's sikkerhedsorganer ikke var mindre forhadte end deres forgængere og efterfølgere i Rusland, eftersom deres virksomhed var af så væsentlig betydning for autokratiet, og de med deres übegrænsede beføjelser og autoritet ikke var eller kunne tillade sig at være kræsne ved valget af midler til at løse de givne opgaver.