Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 4 (1969 - 1970) 1-2

The correspondence of Henry Oldenburg. Edited and translated by A. Rupert Hall & Marie Boas Hall. Madison, Milwaukee and London, The University of Wisconsin Press. Ill. Vol. I, 1641-1662. xl + 504 s. - Vol. II, 1663-1665. xxvi + 678 s. - Vol. III, 1666-1667. xxix + 649 s. - Vol. IV, 1667-1668. xxv + 601 s. - Vol. V, 1668-1669. xxvi + 604 s. - Vol. VI, 1669-1670. xxviii + 660 s. 1965-69. $ 12,50 pr. vol.

Harald Ilsøe

Side 344

Henry Oldenburg var født i Bremen o. 1620 og kvalificerede sig gennem et studieophold i England, hvor han lærte sproget, til at virke som diplomatisk sendebud for Bremen hos Cromwell 1653-54. Han stiftede lærde bekendtskaber og blev gennem Robert Boyle tutor for dennes nevø på en udenlandsrejse der bl. a. førte til Frankrig og forbindelse med akademicirklerne i Paris. Uden selv at være videnskabsmand orienterede Oldenburg sig grundigt i naturvidenskaberne og diskuterede tidens nye tanker og opdagelser med sine lærde venner, en diskussion hvori hans breve fra Paris 1659-60 giver interessante indblik. Ved Boyle's mellemkomst blev han efter sin tilbagevenden til London optaget i kredsen der stod bag oprettelsen af Royal Society oe fungerede fra Ififi? til sin død 1677 som selskabets energiske sekretær. Hans beherskelse af de europæiske hovedsprog (latin, tysk, fransk, italiensk og engelsk), hans brede orientering og evne til at fastholde personlige kontakter parret med organisatorisk talent har en væsentlig andel i at Royal Society fra begyndelsen fik en formidlende centrumstilling i europæisk videnskab. Hans utrættelige virksomhed fremgår bl. a. af Philosophical Transactions, hvoraf han redigerede de første tolv bind, og af den enorme korrespondance han på selskabets vegne førte med videnskabsmænd og videnskabeligt interesserede over det meste af Europa.

Korrespondancen har længe været kendt som en vigtig kilde til videnskabshistorieni et vigtigt tidsrum, men først nu foreligger hvad der i løbet af nogle år vil være en komplet udgave omfattende såvel brevbøgerne i Royal Society som de andetsteds opbevarede breve. Kun et enkelt brev er fra 1641, derefter løber korrespondancen kontinuerligt fra år til år 1653-1677. Alle breve som ikke er skrevet på engelsk gengives både på originalsproget og i engelsk oversættelse; hvert brev er omhyggeligt forsynet med noter, væsentlig med oplysninger om bibliografiske og biografiske enkeltheder, og hvert bind sluttes med et detaljeret indeks. Der er i nogle anmeldelser rejst begrundet tvivl om den teksttro gengivelseaf de latinske breve og kvaliteten af oversættelsen af dem til engelsk, men at der iøvrigt er anvendt megen omtanke og flid på udgaven er evident. Den er et sandt arsenal for lærdomshistorikerne hvad enten de interesserer sig for berømtheder som Boyle, Milton, Huygens, Hevelius, Spinoza og de med disse navne forbundne emneområder, eller de mere beskedent ønsker at vide noget om f. eks. Danmarks rolle i den internationale sammenhæng. Som man kunne vente refereres der i de udkomne bind forholdsvis hyppigt til Bartholinerne, Niels Stensen og Ole Borch; da en korrespondent 1666 meddeler nyt om den videnskabelige organisation i Frankrig tilføjer han: »On pourroit faire aussi quelque chose en Danemark, parce qu'il s'y trouve des sujets capables et tres intelligens«. Oldenburg griber tanken og svarer med en karakteristisk tilføjelse: »Indeed they have some there yt are very learned Men, as Erasmus Bartholin ye Mathematician, Thorn. Bartholin ye Physitian, and Steno ye Anatomist; ye

Side 345

last of wch has been, I find, much courted in France, and is now in Italy at Florence. I hope, our Society will in time ferment all Europe, at least . . .« (11l s. 155). Vol. 1-2 rummer breve til og fra Francesco Giuseppe Borri (jfr. Da. biogr. Leks.), og i vol. 5 findes s. 474—76 et brev fra Laur. Brochmand om de norske miner; fra og med vol. 6 vil man bl. a. kunne finde breve fra ErasmusBartholin. „ T