Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 3 (1968 - 1969) 3

Peder Hansen Resen: Atlas Danicus. Århus stift. Tekst og oversættelse med tilhørende illustrationer ved Helge Søgaard. Udgivet af Aarhus byhistoriske Udvalg. Universitetsforlaget i Aarhus 1967. 160 s. 27 plancher. 32 kr.

Frank Jørgensen

Side 595

I tiden fra 1925 til 1935 lykkedes det Johs. Knudsen og senere Chr. Behrend og
Gunnar Knudsen at få udgivet en del af Peder Hansen Resens Atlas Danicus

Side 596

(Bornholm, Helsingør, Roskilde, Sydsjælland og Viborg bispedømme). Bibliotekar,dr. phil. Helge Søgaard har taget denne opgave op og fortsat rækken med et bind om Århus stift. Nu er det ingen let ting at forsøge at tilgængeliggøre det store håndskriftmateriale, der for en stor del består af mere eller mindre sammentrængteredaktioner af det indsamlingsarbejde, som Resen selv igangsatte i sidste halvdel af det 17. århundrede. Johs. Knudsen, Behrend og Gunnar Knudsen stykkede deres udgaver sammen af de fyldigste bearbejdelser, der forelå, men supplerede dem tillige med præsternes egne sognebeskrivelser, forsåvidt sådanne forefandtes. Hele fremstillingen bragtes i dansk oversættelse med fyldige kommentarer samt indledninger med bedømmelser af de udgivne håndskrifters formentlige værdi. Ved udgivelsen af Århus stift har man haft et begrænset udvalg af kilder til rådighed. Af Resens oprindelige indsamlede materiale og bearbejdning synes intet mere bevaret. Johs. Brunsmands redaktion er ligeledes tabt, mens Aarslevs mere forkortede, men samtidig langt mere læseligeredaktion foreligger. Denne har udgiveren dog forståeligt nok ikke benyttet, men derimod en langt fyldigere afskrift eller redaktion fra første halvdel af det 18. århundrede, der blev foretaget på foranledning af arkitekten Laurids de Thurah. Dette håndskrift, der udgør 7 store folianter skrevet med en letlæselig og øvet skriverhånd, og som i Det kongelige Biblioteks håndskriftsamling har betegnelsen Uldall 186 folio, får vi her fremlagt for Århus stifts vedkommende. Udgaven er forsynet med indledninger, et fyldigt og værdifuldt noteapparat samt et stednavneregister. Det må navnlig betegnes som en gevinst i forhold til de tidligere udgaver, at vi denne gang også får den latinske text sammen med den danske oversættelse i paralleltryk. Hertil kommer, at udgaven er illustreret med originale tegninger, kort og grundplaner af stiftets købstæder. Enkelte af de tegninger, som Resen muligvis havde tænkt sig at illustrere sit atlas med, har han dog uden videre lånt fra Worms Monumenta, og dem kunne man uden skade have undværet. Når udgiveren gerne vil bringe et portræt af Lyskander, er det ikke heldigt, at han anvender en ringe kopi fra det 19. årh., når originalen findes på et epitafium i Herfølge kirke og er gengivet flere steder (for ex. i Lund: Danske malede Portrætter). En del diplomer o. 1., der sidenhen er trykt andetsteds,er fornuftigvis udeladt med henvisning til de steder, hvor de er trykt.

Manuskriptet Uldall 186 fol. er et kompilatorisk værk, måske fra 1720rne, der udover Brunsmands og Aarslevs redaktioner er stykket sammen af forskellige andre kilder, som afskriveren desværre ikke henviser til. Ikke uden grund var de tidligere udgivere særdeles kritiske overfor indholdet, da det indeholdt adskilligelet påviselige fejllæsninger, misforståelser og formentlig også lærde konstruktioner.Selv om Brunsmands nu tabte redaktion af Århus stift har været afskriverens vigtigste kilde, kan man ikke uden videre karakterisere afskriften som Brunsmands version. Det ville derfor have været af betydning, om benytteren af denne ikke uvigtige kilde havde fået en nøjere bedømmelse af den bearbejdelse, der er sket med det overleverede materiale. Resen udsendte i 1675 som en prøve på sit atlas en Samsoe descriptio, og det forekommer derfor nærliggende at sammenlignedenne med texten i Uldall 186 fol. En nyudgave af Resens beskrivelse af Samsø havde således været et udmærket supplement til det her udgivne. I stedet har udgiveren desværre foretrukket helt at udelade Samsø bl. a. med den ejendommelige begrundelse, at øen hørte under Kalundborg len. Indledningenbehandler

Side 597

ningenbehandlerkun i mindre grad den udgivne text, mere ganske andre emner såsom Århus stifts udstrækning i tidens løb og den ældre lokalhistoriske litteratur om stiftet. Nu kan mange oplysninger om atlassets skæbne findes i de tidligere udgavers indledninger og noter, og navnlig i bindet om Sydsjælland har man gode muligheder for at se, hvorledes Resen arbejdede, og hvorledes materialet blev bearbejdet, her er også udgivet enkelte bevarede præsteindberetninger. For øvrigt adskilte Resen sig fra sine lærde forgængere som Niels Krag, Ole Worm og Hans Lauremberg ved tilsyneladende på egen hånd at henvende sig til bisperne om hjælp til sit topografiske værk. Tidligere havde kancelliet ved et missive beordret indsamlingsarbejdet sat igang.

Udgaven er fremkommet med støtte af Århus byhistoriske udvalg, hvad der
kunne tyde på, at man navnlig har villet komme den lokalhistoriske forskning
til hjælp. Der er da heller ingen tvivl om, at den vil blive benyttet flittigt og
ikke alene af lokalhistorikere, men det står samtidig fast, at den, trods de mange
værdifulde oplysninger den indeholder, er en dubiøs kilde, selv om udgiveren
har forsynet texten med mange gode oplysende noter og desuden i noteform rettet
mange af de skrivefejl og misforståelser den indeholder. Vi må i det hele være
forsigtige med at sætte lighedstegn mellem Resen og Uldall 186 fol., og når
det i indledningen fastslås, at Resen ikke har benyttet indberetningerne til
kancelliet fra 1623 om Århus stift, må vi vist nøjes med at slutte, at benyttelsen
af disse indberetninger ikke træder frem i det her udgivne manuskript. Helge
Søgaard nævner selv i indledningen, at beskrivelsen af Århus stift mest har
standpunkt^nan4rel£ kan—tilslutte sig, men
derfor ville en nærmere undersøgelse af den udgivne kildes tilblivelseshistorie
have været af betydning. I betragtning af den store anvendelse af de mange
antikvariske oplysninger, der indeholdes i de forskellige redaktioner af det
Resenske materiale, er udgaven af værdi, idet det nu i højere grad end tidligere
vil være muligt at undersøge oprindelsen til og pålideligheden af mangt og
meget i vor topografiske, kunsthistoriske og arkæologiske litteratur.