Barbara Levick: Roman Colonies in Southern Asia Minor. Clarendon Press: Oxford University Press, 1967. xvi +192 s. 8 appendices, bibliografi, 2 kort og illustrationer. 70 sh.

En romersk koloni var - i modsætning til den græske - et settlement af romerske borgere i fremmed land. Under erobringen af Italien var koloniseringen et virksomt middel til at befæste en fremskudt grænse, under og efter Graccherne var det en social hjælp til at bringe den forarmede plebs på fode økonomisk, så at den kunne levere mandskab til hæren. Marius udnytter som en af de første institutionen til at forsørge den dimitterede hær, og herefter er dette hovedformålet, når man danner nye coloniae civium Romanorum.

Det er velkendt, hvorledes kejsertidens coloniae - navnlig langs Rhinen og Donau — virkede som centra for den romanisering, der fulgte umiddelbart efter de romerske hære i vesten. Barbara Levick har imidlertid i sin nye bog vendt opmærksomheden imod seks kolonianlæg i Pisidien, hvoraf det vigtigste er Antiochia, bedst kendt fra Ramsays fund af de vigtige fragmenter af Res Gestae Divi Augusti. Her anbragte Augustus omkring 25 f. Chr. veteraner dels i gamle byer som Antiochia selv og dels i nyanlagte byer. Disse har været genstand for en række studier, men det er første gang, der foreligger en monografisk behandling.

Forfatteren går grundigt til værks. Først gives en omhyggelig geografisktopografiskoversigt over området, derpå diskuteres de oprindelige anlægs størrelse, deres lokalstyre, økonomiske trivsel samt overklassens forbindelse dels med det øvrige Anatolien og dels med Rom selv. Først relativt sent - dvs. under Nero — bliver den repræsenteret i det romerske senat. Endelig følger en grundig redegørelse for koloniernes langsomme afromanisering og deres assimilation

med den kultur, man finder i de ikke-romerske byer omkring. Det latinske sprog i indskrifter og på mønter forsvinder eller barbariseres helt til uforståelighedi løbet af tredie århundrede, og et rids af deres historie i middelalderen viser, at de ikke her adskiller sig fra andre anatoliske byer under forskelligt fremmedherredømme. Sluttelig konkluderer forfatteren: studiet af de romerske oversøiske kolonier er at studere en kultur, der så at sige lægges over en anden. Augustus og mange af hans efterfølgere koloniserede især i områder, hvor bystatenikke fra gammel tid var det naturlige centrum, dvs. i Spanien, Gallien og Germanien. Når der anlagdes kolonier i østen, var det især i områder, der havde en ret spredt befolkning. Koloniseringen i Pisidien, der til dels var gammelthellenistisk kulturområde, må ses i denne sammenhæng. Forfatteren synes dog her i sin optagethed af emnet i nogen grad at undervurdere den umådelige forskel, der er mellem de pisidiske kolonier og de kolonier, der ligger i områder, hvor romernes erobring bliver et kulturskifte, der totalt ændrer befolkningens liv og vaner. Den romerske kolonisering sætter sig ikke varige spor i Pisidien, kolonisterne - d.v.s. de sproglige og kulturelle spor af dem - forsvinder. Grundenhertil kan næppe bestemmes entydigt. Formentlig har forbindelsen med Rom været for tynd og det omliggende milieu for stærkt. Hvilket dette milieu så har været, er en anden sag. Græsk sprog var fra gammel tid meget udbredt, men vor viden herom stammer naturligvis fra det epigrafiske materiale, og netop skikken at opsætte monumenter med indskrifter er udpræget græcoromersk.Det gælder i høj grad ved studiet af sådanne blandingskulturer, at de folk, der ikke har sat sig spor i overleveringen, heller ikke eksisterer for cftcrtiden.Derfor bliver hele vor problemstilling a priori skæv.

Metodisk set er bogen et skoleeksempel på, hvordan den moderne oldtidshistoriker må arbejde med et sådant emne. I mangel af litterære kilder anvendes arkæologiske, epigrafiske og numismatiske, ligesom et dybtgående kendskab til områdets geografi giver mulighed for nye vurderinger af trafikmuligheder og samfærdselsforhold. At resultaterne så ikke altid synes umagen værd kan være læserens fejl. Overraskelser byder bogen næppe på, men på en sund og redelig fremlægning af et overordentligt broget og mangfoldigt kildemateriale.