Wroclaw, Warszawa, Kraków 1967. Ossolineum. 147 s. 27 zlotych (2,25 S). Norges gamle Love. 2. rk. 1388-1604. Utgitt av Den rettshistoriske kommisjon. 3. bd. 1483-1513. I. Statens lovgivning 1483-1513. Ved Grethe Authén Blom. I kommisjon hos Universitetsforlaget, Oslo, 1966. xvi + 336 s.

Norges gamle Love var for sin tid en agtværdig forskningsindsats, både udgivelsen af de egentlige lovtekster fra tiden før 1387, som R. Keyser og P. A. Munch udarbejdede i 1840rne, og Gustav Storms redegørelse for håndskrifterne, der udkom som bd. IV og V i henhv. 1885 og 1895. Af forskellige grunde har udgivelsen af 2. rk., der er tilrettelagt af Absalon Taranger, fulgt andre retningslinier. Der anvendes her i vid udstrækning tidligere trykudgaver som forlæg, til gengæld har man fra 1904-12 kunnet få udgivet lovgivningen fra tiden 1388-1447, delt i statens, kirkens og den lokale lovgivning, og fra 1914-34 blev de tilsvarende emner i Kristian I's tid behandlet. Derefter lå arbejdet stille i 25 år til det i 1959 blev overdraget Grethe Authén Blom at videreføre det; med nærværende bind foreligger nu statens lovgivning under kong Hans.

Alt hvad der blot er kronologisk ordnet er et fremskridt i forhold til DiplomatariumNorvegicum, og også for dansk histories vedkommende udfyldes et savn ved at så meget af brevstoffet fra denne tid nu er samlet. Men det er unægteligen mangel at man har indskrænket sig til at reproducere tidligere, ofte gamle udgivelser. For eks. er de to, indbyrdes ret forskellige, domme i forbindelse med mordet på Knud Alfsen i aug. 1502 aftrykt (s. 250-253) efter henhv. bd. V og bd. XII i Dipl. Norv. med de deri angivne arkivoplysninger. Heri hedder det at den ene dom findes i kongens arkiv, medens den anden er bevareti

retiArne Magnussons diplomsamling. Derimod oplyses det ikke, hvilket fremgår af Repertoriet, at den sidste kendes i 4 eksemplarer, hvoraf det ene stammer fra Henrik Krummediges arkiv. Der ligger i denne oplysning en mulighed for at forstå at der er to versioner: den ene var udarbejdet til kongen, den anden til brug for drabsmændene. Diplomatik er ikke unødvendigt pedanteri, men i høj erad historisk relevant. T c r>