Feliks Kiryk : Jakub z Debna na tie wewnetrznej i zagranicznej polityki Kazimierza Jagiellonczyka (Jakub z Debna på baggrund af Kazimierz Jagielloriczyk's indre og ydre politik). Russisk og fransk resumé. Polska Akademia Nauk - Oddzial w Krakowie, Prace Komisji Nauk Historycznych nr. 18.

Feliks Kiryk's biografi om den polske statsmand Jakub z D^bna eller D^biiiski (i det polske biografiske leksikon kaldet Dembiiiski) udgør henved 2/s af det arbejde, hvormed han i 1962 erhvervede den historiske doktorgrad i Krakow. Bogen er den første monografi om en af kong Kazimierz Jagiellonczyks fortrolige medarbejdere, og det er fortjenstfuldt, at Kiryk nu har fremstillet hans levnedsløb på baggrund af det politiske spil imellem periodens repræsentanter for de øverste samfundslag. Men det er uheldigt, at forfatteren - vel af tekniske grunde - har publiceret gennemgangen af D.s økonomiske, erhvervsmæssige og kulturelle foretagsomhed særskilt, nemlig i et årsskrift fra den pædagogiske højskole i Krakow (se nedenfor). Kiryk belyser nemlig her en hidtil lidet kendt side af D.s virksomhed, og disse resultater refereres kun i stor almindelighed i et afslutningskapitel (s. 137-140).

Indledningsvis gøres der rede for den politiske stilling i Polen efter kong Wladyslaw Ills død i slaget ved Varna (1444) og indtil o. 1460. Kongen kunne støtte sig på et parti omkring sin moder dronning Zofia (kong Wladyslaw Jagiello's fjerde og sidste dronning), der stod i stærk modsætning til magnaterne omkring den mægtige biskop af Krakow, kardinal Z. Olesnicki. Ikke få fra denne sydpolske adelsgruppe træffes allerede i 1430'ernes hussitiske bevægelse. De lidt yngre, der nåede høje gejstlige og verdslige embeder, fik dem ofte ved at avancere gennem hof- og kancellitjeneste, og D. er et godt eksempel herpå.

Jakub D^binski tilhørte en lidet fremtrædende gren af den mægtige Odrow^z slægt og var født o. 1427 i D^bno (et halvt hundrede km øst for Krakåw). Han fik sin første hofværdighed 1448, og fra omkring 1460 kommer vigtige embeder i rask følge, så han snart bliver den mægtigste kongelige embedsmand i Syd- Polen. Kiryk har haft det held at finde 30 breve fra D. i arkivet i den lille slovakiske by Bardejov, og de belyser hans indsats i en periode, hvor røverriddere af forskellig art grasserede i de polsk-ungarske grænsedistrikter. D.s karriere blev kronet med, at han fra 1478 til sin død 1490 beklædte det næst kongen højeste verdslige embede i Polen som kastellan i Krakow.

Sidste kapitel behandler D.s diplomatiske missioner, hvoraf en række til Bohmen og to til Rom. I Bohmen forsøgtes mægling mellem kong Jifi z Podébrad og det katolske, ungarsk støttede parti, samt ikke mindst at sikre støtte til Wladyslaw, Kazimierz' søn, som den næste bohmiske konge. I Rom drejer forhandlingerne sig også om vanskelighederne i forholdet til Preussen efter 1450'ernes og 60'ernes heldige kampe. Kilderne tegner et billede af en energisk og temperamentsfuld politiker og diplomat, hvis linje til sidst skiltes fra kongen, således at han kun kom til at beklæde kanslerembedet til 1473.

Kiryk har fremlagt et materiale, der vel udelukker, at D. tiere »glemmes«, således som det skete i Videnskabsakademiets store Polens-historie fra 1950'erne. Men bogens vanskelige fødsel har sat kedelige spor, og det kniber med at fastholdefacts fra D.s levnedsløb. Således omtales D.s udnævnelse til kansler kun i

forbigående midt i et to sider langt übrudt afsnit om Piotrkow-sejmen 1469, og
først i forbindelse med D.s afsættelse diskuteres i en note (s. 131, note 142) det
formentlige udnævnelsestidspunkt til denne ikke uvigtige stilling.

Som nævnt kom undersøgelsen over D.s økonomiske virksomhed i en særlig afhandling i Rocznik Naukowo-Dydaktyczny, 20, Historia (Prace Historyczne II), Wyzsza Szkola Pedagogiczna, Krakow 1965, side 31-66, russisk og fransk resumé.

Denne afhandling bygger i høj grad på vidtspredt og uudgivet arkivmateriale. D. afveg fra sine standsfællers normale forhold til jorden, for han søgte ikke at eje jord, men at forpagte den eller få den i pant. Han skaffede sig kapital ved at låne til lav rente af slægtninge eller folk, der var afhængige af ham, men udlånte til kongen, hvad der betalte sig bedst; D. var dog heller ikke fremmed for at tage private godser i pant. I D.s omfattende byggen har den smukke, bevarede borg i D^bno en fremtrædende plads, men Kiryk bringer intet afgørende nyt til dens datering.

Der var en naturlig, snæver forbindelse mellem væksten i D.s politiske betydning og hans økonomiske position. Alligevel var målet ikke personlig rigdom. D. synes nemlig at have haft endnu en egenskab, som polakkerne gennem rhundreder elsket og beundret: Han var rundhåndet. Ikke sjældent afholdt han statsudgifter af egen lomme, og kort før sin død eftergav han kongen betydelige pengesummer. t*™«™ S™™ W*™