Japan's Decision for War. Records of the 1941 Policy Conferences. Translated, edited, and with an Introduction by Nobutaka Ike. Stanford, Stanford University Press, 1967. xxx + 306 s. $ 8.50.

Forspillet til det japanske angreb på Pearl Harbor d. 7. december 1941 hører til de forholdsvis godt dokumenterede spørgsmål i den internationale politiks nyeste historie. Det amerikanske udenrigsministerium offentliggjorde tidligt store dokumentsamlinger, og meget materiale blev fremlagt for den kongreskomité, som umiddelbart efter krigen foretog en undersøgelse af baggrunden for angrebet på Pearl Harbor. Endelig blev der fremdraget dokumentarisk materiale i forbindelse med den store krigsforbryderproces mod de japanske ledere efter krigen.

Udgangspunktet for Ike's publicering af japanske akter har ikke primært været ønsket om en yderligere belysning af baggrunden for den konkrete konflikt. Forf. har arbejdet med teoretiske problemer vedrørende indholdsanalyse, og forspillet til den japansk-amerikanske krig blev for ham et vigtigt enkelttilfælde for studiet af dette spørgsmål. Den foreliggende publikation indeholder imidlertid intet spor af den mere teoretiske baggrund, men er - heldigvis, fristes man til at sige - blevet en udmærket historisk kildeudgave.

De »policy conferences«, som udgavens titel henviser til, er først og fremmest møderne i en samarbejdskomité, som bestod af regeringsmedlemmer og repræsentanter for hærens og flådens ledelse. Denne komité afholdt møder flere gange om ugen, men dens virksomhed har ikke været nøjere kendt, før referaterne fra dens møder i 1962-63 blev publiceret på japansk. Det er værdifuldt, at disse mødereferater nu foreligger på et vestligt sprog. Forf. har endvidere oversat referaterne fra fem »kejserkonferencer«, som dog næppe har krav på helt den samme interesse som samarbejdskomitéens møder.

Forf.s opfattelse er, at samarbejdskomitéen var det reelt bestemmende organ i japansk udenrigspolitik (s. xviii), og aktstykkerne indeholder en ganske overbevisende dokumentation for denne antagelse. Det er øjensynligt, at den japanske regering ikke kunne træffe nogen vigtigere afgørelse, før samarbejdskomitéen var blevet spurgt, og i nogle tilfælde indskrænkede regeringens rolle sig til at acceptere den af samarbejdskomitéen trufne afgørelse (se f. ex. s. 57-60).

Det har naturligvis ikke været ukendt, at militæret havde en afgørende indflydelsepå den japanske udenrigspolitik, men dette forhold dokumenteres her ganske nøje. Hærens repræsentanter var f. eks. på et møde d. 18. sept. ikke blot i stand til at forkaste udenrigsministerens oplæg til videre forhandling med USA, men fik på det følgende møde d. 20. sept. vedtaget deres eget oplæg

(s. 172-76). Hærens repræsentanter fastholdt - for at nævne et andet eksempel
- deres ret til selvstændigt at offentliggøre deres synspunkter vedrørende japansk
udenrigspolitik (s. 121-124).

Et andet spørgsmål er, hvor frit de militære ledere handlede og tog standpunkt på komiteens møder. Herom oplyser dokumenterne ikke meget, men i hvert fald ved én lejlighed er det tydeligt, at flådens repræsentanter var stærkt bundet af netop fremsatte tilkendegivelser fra en organisation af søofficerer (s. 99-103).

Dokumenterne er interessante i mange henseender. Navnlig kan man måske fremhæve, at først på det tidspunkt, hvor konflikten syntes at være det eneste mulige alternativ, begyndte man i komiteen at overveje konsekvenserne af en krig. Forsyningsproblemerne navnlig m.h.t. stål og olie drøftedes overhovedet ikke før i slutningen af oktober (s. 188-190), da beslutningen om en krig reelt var truffet. Det fremgår også af dokumenterne, at chancerne for at vinde en krig mod USA slet ikke vurderedes optimistisk, men at alternativet - en forhandlingsløsning - på den anden side blev anset for uacceptabelt ud fra forestillinger om, at Japan herved ville blive reduceret til en tredierangs magt.

Foruden den generelle indledning er hvert enkelt mødereferat forsynet med en kort præsentation af forudsætninger og resultater. Desuden findes en liste over de betydeligste personer, som optræder i dokumenterne, og bogen afsluttes med en bibliografi. Det er meget velgørende at se, at forfatterens teoretiske studier har resulteret i en kildepublikation, som også tilfredsstiller historikerens krav. tvt ,„ *.„ ,„