Friedrich Behn: Die Bronzezeit in Nordeuropa. Bildnis einer prähistorischen Hochkultur. Urban Bücher. Die wissenschaftliche Taschenbücherreihe. Stuttgart, W. Kohlhammer Verlag, 1967. 120 s. Ill. 4,80 DM.

Den foreliggende lille bog søger, som undertitlen angiver, at give en samlet fremstilling af bronzealderens eettusindårige historie i Nordeuropa. I en række kortfattede kapitler beskrives de sider af den nordeuropæiske bronzealderkultur, som det arkæologiske fundstof giver indblik i: handel, håndværk, bosættelsesproblemer

I et indledningskapitel gør forfatteren, der er forhenværende professor i Leipzig, rede for sine metodiske grundsynspunkter og viser her sin tilknytning til kredsen af arkæologer omkring den i 1931 afdøde østpreussiske forsker Gustav Kossinna. Synspunkterne har deres oprindelse i den tyske »kulturkredslære«, og set i lyset af den udvikling, nordeuropæisk arkæologi har gennemgået siden 2. verdenskrig, virker en lang række af bogens resultater temmelig forældede. De enkelte kapitler er overskuelige og let læste, men hyppigt kunne man ønske sig en ajourføring af det fremlagte materiale. I kapitlet om bosættelsesformerne (s. 48 ff.) hævdes f. ex., at man fra den nordiske bronzealder ikke kender fund af hustomter. Forfatteren går her uden om den forskningsvirksomhed, der efter krigen har bragt ikke så få bopladsanlæg for dagen, og gennemgangen af bosættelsesproblemernebliver derved præget af alvorlige mangler. Endnu svagere er en lang række af de fremsatte hypotheser, f. ex. angående en »anatolsk kulturindflydelse«,som fra Sortehavet via floderne Dnjepr og Weichsel skulle have

nået frem til det nordeuropæiske område og der have indvirket på »die Lebensbereiche« af den nordiske bronzealderkultur (s. 53). Hele teorien hviler på tilstedeværelsen af 5 sydskandinaviske bronzekrumsværd, som ingenlunde har kunnet påvises at have anatolske forbilleder. Besynderligt virker det også, når den jyske Egtved-grav foreslås at have rummet en »Illyrer« (etwa eine Kriegsgefangene) (s. 39). Når forfatteren endvidere mener at kunne hævde, at de mediterrane indflydelser i den nordiske bronzealderkultur var langt kraftigereend man hidtil har antaget, må man fastslå, at det sandsynligvis forfalskedefund af en mykensk bronzeskål fra Dohnsen i Nordtyskland er et dårligt valgt udgangspunkt.

Som helhed synes forfatterens kildekendskab og teorier at have deres oprindelse i 1930'ernes tyske arkæologi: det hævdes, at man uden betænkelighed kan betegne »die Tråger der nordischen Bronzekultur als Germanen, sicher als Urgermanen«, visse kulturelle forhold forklares blot ved henvisning til en »germansk« folkekarakter, og de arkæologiske formgrupper tages uden nærmere begrundelse som udtryk for en »bereits ziemlich vorgeschrittenen Stammesbildung«. Det virker derfor ikke overraskende, at man på side 22 finder et kort over de »germanske stammegrænser« og deres forskydninger i løbet af bronzealderen. Fra et lille kærneområde, af forfatteren bestemt til den nedre Elb, skulle germanske stammer i løbet af 2. og 1. årtusind have bredt sig over hele Nord- og Mellemeuropa. De begreber, der indgår i en sådan teori, er imidlertid helt og holdent produkter af den nationale og politiske tænkning, der herskede i Tyskland i begyndelsen af dette århundrede, og finder kun vanskeligt en begrundelse i det arkæologiske fundstof. Den komplicerede kulturelle diffusionsproces, der var baggrunden for den nordiske bronzealderkulturs opståen og udvikling belyses meget mangelfuldt, og efterkrigstidens studium af forskningsteknikken og den arkæologiske kildekritiks vekslende former synes ikke at have indvirket på fremstillingen.

Nærværende bog kan således kun opfattes som et sidste produkt fra en skole
af arkæologer, hvis forskning var knyttet til ideer, som tiden er gået alvorligt
imod. t t