P. M. Holt: Egypt and the Fertile Crescent, 1516-1922. London, Longmans, 1966. xii + 337 s. 42 sh.

Det er et forsømt emne professoren i arabisk historie ved School of Oriental and African Studies har taget op i denne bog. Den tyrkiske historieskrivning interesseredesig ikke stort for provinsernes historie, de nationale arabiske historikerehar ikke følt sig tiltrukket af århundrederne under fremmedherredømme, arkiverne er endnu stort set uudnyttede. Vanskelighederne for den historiker, der vil skildre Ægyptens, Syriens og Iraqs historie under tyrkisk herredømme, fremgår med al tydelighed af litteraturlisten. Enkelte punkter, nemlig hvor der er berøring med Vesten, er grundigt udforsket, bedst dækket er Ægyptens historie i det 19. årh. På andre punkter må Holt fortrinsvis støtte sig til lokalhistoriskekrøniker,

historiskekrøniker,der ikke har været genstand for en kritisk bearbejdelse.

Disse vanskeligheder afspejles nødvendigvis i bogen. Af de tre hovedafsnit, 1516-66, 1566-ca. 1800 og ca. 1800-1922, er det afgjort det første og det sidste, der er mest vellykket, mens forf. i det midterste afsnit har brugt umådelig mange sider på intriger omkring statholderskaberne i de forskellige provinser, der i deres isolation fra den kulturelle og sociale sammenhæng forekommer uendelig kedsommelige. Helt uden skyld i kedsommeligheden er forf. ikke, han må virkelig interessere sig for alle disse blodtørstige og intrigante pashaer, for der foreligger da i det mindste for det 18. årh.s vedkommende tilgængelige kilder til belysning af også sociale og kulturelle forhold, kilder der bl. a. er udnyttet i H.A.R. Gibb og H. Bowen: Islamic Society and the West.

Ikke blot i denne koncentration om den politiske historie, men også i sin behandling af kilderne virker bogen noget gammeldags. Når f. eks. to berettende kilders datering af en opstand i Bagdad afviger fra hinanden med fem år, konkluderer forf.: »The dating of the whole episode is very confused«. Det er noget foruroligende, at han derefter går over til at skildre opstandens forløb uden nærmere diskussion af kildegrundlaget - i det mindste det ene af hans forlæg må være mindre pålideligt, og den af forf. foretrukne datering, 1603-04, kan ikke være rigtig. Naturligvis er dateringen af en mindre opstand i en tyrkisk provinshovedstad en petitesse, men usikkerheden gør læseren skeptisk over for bogens mange andre detaljer.

Til trods for de anførte mangler, snæverheden i stofvalg og det ikke helt overbevisende forhold til de berettende kilder, vil bogen utvivlsomt for en rrække stående som standardværket, i al fald for det 16.-19. årh.s vedkommende. Forhåbentlig vil den også blive en stadig påmindelse om, hvor langt der er igen, før Nærorientens nyere historie kan gøres til genstand for en både kritisk og udtømmende behandling. Ntfts STPWMa_{_ AA _ n}