Historisk Tidsskrift, Bind 12. række, 3 (1968 - 1969) 3

Peter Salway: The Frontier People of Roman Britain. Cambridge Classical Studies. Cambridge at the University Press, 1965. xviii + 286 s., 11 kort m. v., 8 plancher. 60 sh.

Torben Damsholt

Side 555

Peter Salway er en fornem repræsentant for den arkæologiske forskning, der tilstræber at kaste lys over et omraades og en befolknings historie, men som klart og kritisk holder sig til sine egne resultater uden ønske om at rehabilitere guldrandede klassikeres beretninger eller bygge lokkende luftkasteller paa den forrige eller næstforrige historikergenerations grund. Hans bog handler om romaniseringen af det britiske grænseomraade og civilbefolkningens plads i det romerske system dér, d.v.s. i det gamle briganterland omkring Hadriansmuren mellem Tyne og Solway og det i skiftende perioder besatte omraade nord for

Side 556

denne op til Antoninusmuren mellem Forth og Clyde. Interessen samler sig om dette grænseomraades særlige karakter, men det studeres stadig paa baggrund af forholdene i andre grænseomraader og i det romerske rige som helhed, hvilket svarer til, at den traditionsrige »Limes-Forschung« nu føres paa et internationalt plan.

Det romerske grænseomraade i Nordengland og Sydskotland indtager noget af en særstilling, dels fordi den romerske tid er klart kronologisk afgrænset af den berømte Cn. Julius Agricolas fremtrængen mellem 77 og 84 og grænsetroppernes tilbagetrækning i 383, dels fordi omraadet ikke tidligere vides at have haft nogen økonomisk eller kulturel betydning. Medens de mest præsentable arkæologiske og kunstneriske levn er fundet i Sydengland, laa den strategiske og dermed ogsaa den politiske hovedvægt navnlig i den senere periode paa grænseomraadet, og det er karakteristisk, at to betydelige romerske kejsere Septimius Severus og Constantius I er døde i York. Det er selve hærens tilstedeværelse, der er aarsag ikke blot til den indfødte befolknings romanisering, men ogsaa til den relative økonomiske fremgang i det tredie aarhundrede, hvor den anspændte forsyningssituation var fordelagtig for producenter nærmest ved garnisonerne, og hvor de severiske kejseres reformer betød en kraftig befordring af integrationen mellem hær og civilbefolkning. - Desværre har forfatteren, hvis manuskript er afleveret allerede i 1961, ikke kunnet tage stilling til Ramsay MacMullens Soldier and Civilian in the Later Roman Empire (Cambridge Mass. 1963).

Salway skelner pragmatisk mellem civile, der var bosat i den egentlige militære bebyggelse i og ved forterne, d.v.s. kommandantens husstand og romerske embedsmænd m. fl., og civile, der boede i private huse og landsbyer, nemlig købmænd, haandværkere, lokale embedsmænd, veteraner og soldaternes familier, slaver o.s.v. Han gennemgaar minutiøst alt materiale, der tillader en analyse af denne civilbefolknings etniske og sociale sammensætning, dens religion og erhvervsforhold; han skildrer de enkelte dele af grænseomraadet og gennemgaar de forskellige former for civil arkitektur: huse og butikker, officielle boliger, badeanlæg og templer; og endelig analyserer han forholdet mellem dette civile samfund og selve kejserdømmets system. I et stort appendix finder man et komplet katalog over indskrifter og skulptur, der har forbindelse med grænseomraadets civilbefolkning. Dele af bogen er tung læsning for den almindelige historisk interesserede læser, men des mere oplysende om det arkæologiske og epigrafiske kildemateriales vanskelige karakter og centrale betydning, og den er et væsentligt bidrag ikke blot til Englands romerske historie, men til kejsertidens socialhistorie overhovedet. r^ ~.