Roland Seeberg-Elverfeldt : Revaler Regesten. Beziehungen der Städte Deutschlands zu Reval in den Jahren 1500-1807. Veröffentlichungen der niedersächsischen Archiwerwaltung Heft 22. Göttingen, Vandenhoeck & Ruprecht, 1966. 477 s. 48 DM.

Under den anden verdenskrig blev dele af Revals stadsarkiv overført til Tyskland,
hvor de nu sammen med arkivfonds fra Konigsberg, Schwerin og Zerbst
har til huse i Staatliches Archivlager i Gottingen.

Da Reval-arkivet ordnedes og registreredes i sidste halvdel af forrige rhundrede, de breve, som Reval havde modtaget fra tyske byer, samlet i en særlig gruppe, der fik betegnelsen Korrespondenz aus deutschen Stådten, signaturerne BB 38-BB 42.

Det er brevene under BB 38-39 og BB 41-42, der danner grundstammen i den foreliggende regestudgave, hvis udgiver, Archivdirektor Roland Seeberg- Elverfeldt, har udført et stort og omhyggeligt arbejde. Udgaven indeholder ialt 1405 regester af breve fra ca. 200 tyske byer og spænder i tid over mere end 300 år. Hovedparten af brevene omhandler arve- og gældsspørgsmål; typisk er således denne form: Borgmester og råd i ... beder om, at der til ... udleveres arven efter hendes i Reval afdøde mand . . . Umiddelbart forekommer udgaven derfor mest givende for den genealogiske og demografiske forskning, men også handelshistorien og i noget mindre grad den politiske historie vil have interesse i Seeberg-Elverfeldts udgave.

Bogen er forsynet med person- og stednavneregister, og en emneoversigt, der erstatter et emneregister, er indarbejdet i indledningen. Det havde været ønskeligt, om enkelte af de breve, som ligger til grund for regesterne, var blevet aftrykt in extenso.

Roland Seeberg-Elverfeldt oplyser i indledningen, at BB 40 Korrespondenz aus Liibeck, der naturligt hørte hjemme i denne udgave, ikke findes i Gottingen. Da det ikke kendte hyppigt forekommer mest interessant, sidder læseren tilbage med sit nysgerrige spørgsmål: Hvor er denne korrespondance så? Er disse Liibeck-breve simpelthen forsvundne, eller er de blevet tilbage i Reval? Noget kunne tyde på det sidste, jvf. den sovjetiske rigsarkivar Belovs omtale af Revals stadsarkiv i »Gosudarstvennye archivy SSSR. Kratkij spravocnik«, Moskva 1956, s. 475. Seeberg-Elverfeldt kunne sikkert med held have foretaget visse undersøgelser i så henseende.

Bogen omfatter som nævnt breve fra tyske byer indtil det første kejserriges opløsning. Man kan beklage, at hertugdømmet Slesvig ved denne lejlighed er blevet inkorporeret i det gamle tyske rige, men må i hvert fald gøre opmærksom på, at udgaven indeholder enkelte breve fra byer som Åbenrå og Flensborg.

Meget af direkte relation til Danmark bringer bogen ikke, og her skal blot peges på et par tvivlsomme oplysninger. Det er næppe Kristian 111, der hentydes til i brev nr. 159 fra 1525, og det må betragtes som en overdrivelse i nr. 883 at kalde Peter August Frederik af Holstein-Beck (død 1775) for stamfaderen til de nuværende danske og norske kongehuse.

oplyser, at Vian pr gågt i gang med^nj'ejrestudgaye af breve, der
belyser Revals forbindelser med Skandinavien og Nederlandene. Fra dansk side
må en sådan udgave hilses meget velkommen.