Leo Santifaller: Urkundenforschung. Methoden, Ziele, Ergebnisse. Wissenschaftliche Buchgesellschaft, Sonderausgabe MCMLXVII. Darmstadt 1967. 77 sider. 6,90 DM.

I modsætning til de fleste amerikanske og tyske »reprint corporations«, som virkelig har forstået at udnytte bibliotekers og enkeltforskeres behov for ældre, videnskabelig litteratur groft, har det videnskabelige Bogselskab i Darmstadt netop sat sig som mål at undgå eller endda modvirke den kommercielle udnyttelse af det aktuelle bogbehov; selv et flygtigt gennemsyn af forlagets kataloger vil kunne overbevise om nytten heraf.

Alligevel kan det ikke nægtes, at optrykket af Santifallers bog kalder på lidt blandede følelser. På den ene side er der givetvis ingen tvivl om, at den stadig giver en udmærket indføring i diplomatiken, og at den samtidig har det fortrin, at den ikke forfalder til blot og bar teknisk redegørelse, men klart placerer diplomforskningen som hjælpefunktion i den historiske forskningsproces. Som introduktionovertræffes Santifallers bog kun af Georges Tessier's »La diplomatique«(Que sais-je?, 2. éd., Paris 1962). På den anden side må man dog

tilføje, at netop denne side af diplomforskningen siden bogens fremkomst i
1936 har befundet sig i en så frugtbar udvikling, at det formentlig havde været
hensigtsmæssigt at foretage en ajourføring.

Anden halvdel af den lille bog rummer en meget selvbevidst (og nu forældet) oversigt over den østrigske og tyske diplomforsknings resultater. Afslutningsvis kan man notere sig, at übefæstede sjæle stadig kan søge husvalelse hos Santifaller; ligesom i førsteudgaven (s. 49 f.) fremtræder det tredie rige som den germanske diplomatiks forjættede land. F Tln_™r, P*™*™